Håndboldregler

Hvad er håndbold?

Håndbold er et populært indendørsspil bestående af 2 hold, der konkurrerer om flest gange med hænderne at kaste bolden i mål bag modstanderens forsvar/målmand.  Det hold, som scorer flest mål, vinder kampen. I spillet veksler man mellem at skulle forsvare sig og angribe modstanderen. 

Der findes forskellige regler alt efter, om man dyrker håndbold på eliteniveau eller breddeniveau. Begge typer gennemgås i denne artikel. Langt størstedelen af reglerne er ens for begge, og der hvor reglerne adskiller sig, vil det blive forklaret.

Banen

De fleste haller i Danmark er store nok til at indeholde målene for en håndboldbane, som altid er 40 x 20 meter som vist på billedet. Banen er delt op i to lige store halvdele, som hver især har optegnede streger til at markere, hvor langt spillerne må gå ind i feltet, og arealet som målmanden må bruge hele kroppen til at parere bolden med.

Holdene

• Hvert hold består af 7 spillere (normalt 6 i marken, 1 på mål) foruden udskiftningsspillere
• Målvogterens opgave er at forhindre, at modstanderen scorer i målet. Som den eneste på holdet må målvogteren røre bolden med fødderne. Dog kun i eget målfeltet. Målvogteren må gerne forlade målfeltet.
• Markspillernes opgave er at forsvare, når modstanderen har bolden, og forsøge at score, når eget hold har bolden
• Markspillere må ikke betræde målfeltet
• Målvogtere og markspillere må ikke bære samme farve spilletøj
• Flydende udskiftning altid tilladt, men der må aldrig være mere end 7 spillere på banen på et hold (straffes i så fald med udvisning)
• Det er tilladt at tage målvogteren ud og spille med 7 markspillere
• Markspiller kan agere målvogter, hvis han iføres målmandstrøje/overtrækstrøje i samme farve som målmandstrøjen

Kampens spilletid

Regulær spilletid:

• En kamps længde varierer alt afhængig af, hvor gammel man er. Normalt er det:
  • Spillere mellem 8 og 12 år: 40 minutter (2 x 20 min)
  • Spillere mellem 12 og 16 år: 50 minutter (2 x 25 min)
  • Spillere over 16 år = 60 minutter (2 x 30 minutter)
• Pausen mellem de to halvlege er altid 10 minutter

Stop i spillet:

Kampuret sættes på pause:

• Når der gives en udvisning/diskvalifikation
• Når træneren smider Time Out-kortet (begge holds trænere får her en lille pause til at snakke taktik og andet med sine spillere). Time Outs kan kun tages, når ens eget hold har bolden. Hvert hold har én Time Out til rådighed i hver halvleg og ingen i forlænget spilletid (3 i hver kamp på eliteniveau)
• Når tidstageren/dommerbordet fløjter
• Dommerne bestemmer som udgangspunkt, hvornår tiden standses og igangsættes igen i 
• Man må gerne skifte spillere ud/ind ved spilstop, men ikke under en Time Out

Forlænget spilletid

• Opstår i forbindelse med finale/pokalkampe, når der ved slutfløjt ikke er fundet en vinder (lige mange mål scoret).
• 5 minutters pause efter regulær spilletids slutfløjt
• 5 minutters første halvleg af forlænget spilletid
• Pause på 1 minut derefter
• 5 minutters anden halvleg af forlænget spilletid
• Ved uafgjort efter 70 minutter: 5 minutters første halvleg igen
• Pause på 1 minut derefter
• 5 minutters anden halvleg igen

Straffekastafgørelse

• Hvis der stadig står uafgjort efter forlænget spilletid, afgøres kampen i straffekastrunde, hvor hvert hold skyder på skift
• 5 spillere skal vælges til at skyde for hvert hold. Målvogteren må gerne udskiftes (og skyde for den sags skyld)
• Er scoren lige efter 5 kast fra hvert hold, fortsættes runden indtil der er målforskel ved samme antal kast (1 kast af gangen fra hvert hold)
• Udviste spillere må ikke deltage i straffekastafgørelse

Bolden

En håndbold er en rund bold lavet af læder eller kulstofhylster. Overfladen må ikke være skinnende/glat, da man skal kunne gribe den med hænderne/en hånd. Man spiller med forskellige størrelse håndbolde alt efter, hvor gammel man er:

• 50-52 cm (størrelse 1): Drenge fra 8 til 12 år - piger fra 8 til 14 år
• 54-56 cm (størrelse 2): Drenge fra 12 til 16 år - piger over 14 år + senior
• 58-60 cm (størrelse 3): Drenge over 16 år (senior) 

Gratis medlemssystem? Opret profil og prøv her

Angrebsfejl og frikast

I håndbold er det tilladt at:

• Højst tage 3 skridt med bolden, før du foretager en dribling ved at slå bolden i jorden. Dernæst må du på ny tage 3 skridt med bolden
• Røre bolden med hånden, armen, skulderen, hovedet, maven, låret og knæet (markspiller)
• Røre bolden med alle kropsdele (målvogter)
• Stå stille med bolden i op til 3 sekunder (uden at kaste eller drible)
• Lave en screening - at bruge sin krop til at stå i vejen for modstanderen, så ens holdkammerat kommer fri til skud uden om forsvaret

I håndbold er det ikke tilladt at:

• Tage mere end 3 skridt uden at have lavet en dribling
• Foretage en dobbeltdribling (ny dribling efter man allerede har driblet én gang og taget bolden op i hånden)
• Røre bolden med foden eller underbenet
• Flå bolden ud af hænderne på en modstander i boldbesiddelse
• Skubbe/flå en modstander væk ved hjælp af hænderne, albuen osv.
• Holde fast om en modstander/lave en forkert screening
• Stå stille med bolden i mere end 3 sekunder (uden at kaste eller drible)

Hvornår tæller en scoring som et mål?

For at et mål skal tælle, skal hele bolden have krydset mållinjen, og der må ikke være begået en forseelse/lovovertrædelse af det angribende hold i forsøget på at score. Disse forseelser kaldes angrebsfejl. 

Når en spiller i forbindelse med et skudforsøg hopper ind i målfeltet, skal bolden være sluppet hånden, inden en af fødderne (eller anden kropsdel) rører gulvet. En scoring kan også annulleres, hvis en markspiller fra det angribende hold træder ind i målfeltet uden bolden, men opnår en fordel ved det. 

Hvis et af de to holds trænere smider Time Out-kortet, før bolden ender i mål, skal målet heller ikke tælle som en scoring.

Så snart dommeren har signaleret mål (to hurtige fløjt og en strakt arm i vejret), kan en godkendt scoring ikke annulleres.

Typer af kast

Håndbold indeholder forskellige typer kast, der tages/dømmes. Det er kun nogle typer kast, dommeren skal fløjte i gang:

Opgiverkast

Tages i starten af en kamp, ved starten af anden halvleg (af modsatte hold af dem, der startede) og efter hver målscoring.

• Opgiverkastet tages fra banens midte
• Kasterens ene fod skal stå på midterlinjen, og den anden skal stå bag linjen, indtil bolden har forladt hånden
• Kasterens medspillere må ikke stå på modstanderens banehalvdel, før bolden har sluppet kasterens hånd
• Opgiverkast tages ofte hurtigt, så man kan løbe kontra mod et forsvar, der ikke er ordentligt på plads

Indkast

Tages, når bolden ryger ud over sidelinjen - ikke mållinjen.

• Det hold, der ikke havde sidste berøring på bolden, kaster
• Skal tages fra det sted, hvor bolden passerede sidelinjen
• Kasteren skal stå stille med den ene fod på den markerede sidelinje
• Indkast må ikke dribles
• Dommeren signalerer ikke noget tegn i forbindelse med et indkast

Frikast

Dømmes, når et af holdene begår en forseelse. Kaldes også "3-meter-kast".

• Det hold, der ikke begik forseelsen, tager frikastet
• Frikastet tages fra det sted, hvor forseelsen blev begået
• Den nærmeste modspiller skal mindst være 3 meter væk fra kasteren
• Frikastet har givet navn til den stiplede "Frikastlinje", som lige præcis er 3 meter fra målfeltets cirkel
• Et frikast kan aldrig tages fra eget/modstanderens målfelt

Målkast

Tages af målvogteren i eget målfelt.

• Tages når målvogteren eller det angribende hold havde sidste berøring på bolden, inden den røg ud bag mållinjen
• Tages når en modstander træder ind i målfeltet og opnår fordel af det
• Målvogteren skal tage kastet fra en position i eget målfelt, og kastet skal ud af målfeltet, før en anden spiller må røre bolden

Straffekast

Dommerne fløjter straffekast til det angribende hold, hvis det forsvarende hold begår en forseelse, som ikke blot takseres til frikast

• Dømmes når en modstander fratager en oplagt målchance fra det angribende hold
• Det forsvarende hold må gerne skifte målvogter, inden skytten stiller
• Straffekastskytten står ved straffekastlinjen, men fødderne må ikke stå foran/berøre linjen, før bolden er sluppet hånden
• Efter dommeren fløjter straffekastet i gang, skal skytten skyde senest 3 sekunder efter
• Alle andre spillere end skytten og målvogteren skal stå bag frikastlinjen, indtil bolden har sluppet skyttens hånd
• Hvis skyttens medspillere ikke forbliver bag frikastlinjen, dømmes der frikast til målvogterens hold
• Hvis målvogterens medspillere ikke forbliver bag frikastlinjen, skal straffekastet tages om (medmindre skytten scorede på kastet)

Passivt spil

For at gøre håndboldspillet så dynamisk og hurtigt som muligt, er reglen om passivt spil opfundet. Denne regel sikrer, at et hold altid er nødt til at forsøge sig med en angrebsopbygning på modstanderens banehalvdel med henblik på aktivt at gå efter at score mål. Man kan derfor ikke bare stå og spille bolden frem og tilbage mellem sig på holdet til evig tid for blot at få tiden til at gå uden intention om at score mål.

Så snart dommerne bemærker tendens til passivt spil fra et holds side, hives den ene hånd i vejret som signal til, at passivt spil starter. Det er alene dommernes vurdering, hvornår denne varsel sker. Herfra har holdet i boldbesiddelse maksimalt 6 afleveringer mellem hinanden, før de skal forsøge sig med en afslutning på mål.

Et frikast eller indkast til det angribende hold vil ikke genstarte afleveringstallet. Får man et frikast efter tredje aflevering efter varselstegnet, tæller selve igangsætningen af frikastet som fjerde aflevering. Afslutningen mod mål tæller ikke som en aflevering.

Hvis et hold efter 6 afleveringer ikke afslutter mod mål, dømmes der frikast til det forsvarende hold. Afsluttes der på mål, og målmanden eller stolpen redder, og bolden samles op af det angribende hold, er der tale om en ny angrebssituation. Passivt spil-varslingen fjernes.

Udvisninger og kort

Begår en spiller eller en træner en fejl/forseelse, som vurderes at være særlig grov, kan dommeren straffe vedkommende med kort eller bortvisninger. Disse kan både tildeles i forbindelse med et frikast, straffekast mm.

Udvisning

Hvis en spiller begår en forseelse, som vurderes at være grov (eks. et hårdt slag på modstanderen, tackling i høj fart, hals/hovedtacklinger, usportslig adfærd, for mange spillere på banen), kan dommeren vælge at udvise ham/hende i 2 minutter. Dette udløser over- og undertalsspil.

Ved 2 minutters udvisninger må spilleren først komme på banen igen, når tidsstraffen er udløbet. Selve holdet straffes altid ved at skulle spille med en mand færre (også hvis træneren får en udvisning). Jo flere 2 minutters udvisninger holdet får, jo flere minutter og spillere, skal man spille i undertal. Undertalssituationer effektueres med det samme, udvisningen gives, så det f.eks. er muligt at spille 5 mod 3 i en bestemt tidsperiode.

Gult kort

Det gule kort bliver i håndbold brugt som en advarsel/mild straf - ikke en udvisningsstraf.

• Dommeren kan vælge at hive det gule kort op ad lommen til enten en spiller eller en træner, når der bliver begået en forseelse, som ikke vurderes at være voldsom nok til at udløse en 2 minutters udvisning
• Hver spiller/træner kan højst få ét gult kort i en kamp
• Næste gang samme spiller/træner begår en forseelse, får han/hun en 2 minutters udvisning
• Et hold kan maksimalt få 3 gule kort i samme kamp

Rødt kort

Det røde kort gives, når der er tale om en hård straf. Straffen er lig med diskvalifikation fra selve kampen for den enkelte spiller/træner.

• Dommeren kan vælge at give direkte rødt kort, hvis forseelsen vurderes at være særlig grov (eks. en særlig aggressiv eller hensynsløs tackling/handling på en uforberedt modstander). 
• Målvogtere der forlader sit målfelt for at opfange en aflevering, men i stedet rammer en modspiller, skal også have rødt kort (pga. faren for den intetanende modspillers helbred)
• Ved spillerens tredje 2 minutters udvisning i samme kamp gives det røde kort, og spilleren må dermed ikke komme på banen igen i kampen. Når de 2 minutter er overstået, må holdet sætte en ny spiller ind

Blåt kort

Førhen var der tvivl om, hvorvidt et rødt kort skulle give karantæne i efterfølgende kamp/kampe. I dag findes reglen om blå kort, som er et kort, dommerne kan give i situationer, der skal takseres hårdere end et rødt kort. Denne regel gælder kun på eliteniveau.

• Når et rødt kort gives, skal dommerne med det samme vurdere, om forseelsen er så af så grov karakter, at det også skal give karantæne i næste kamp/kampe. Hvis de vurderer sådan, skal det blå kort gives efter det røde kort.
• Hvis en spiller udøver usportslig optræden inden for det sidste halve minut af en kamp, får spilleren rødt/blåt kort, og modstanderen får straffekast, uanset hvor på banen det fandt sted