U10 - Aalborg

2. mar. 2024, kl. 13.00
U10 - Aalborg
13:00 - 17:00 lørdag 2. mar
0
:
0
U10 turnering i Aalborg

U10 turnering i Aalborg lørdag den 2. marts 2024

12 skønne spillere + trænere,  holdledere og forældre mødte kampklare op til U10 turnering i Aalborg.


Kamp 1

Silkeborg vs Frederikshavn

 

Periode 1:

Rigtig god start af Silkeborg, der stiller godt op defensivt, men også viser, at vi vil noget fremad banen. Silkeborg får i starten af kampen testet Frederikshavns goalie og vist flot sammenspil. God start.

 

Albert står godt i målet og har nogle flotte redninger. Frederikshavn vil gerne vise hvad de kan og vi må indkassere lidt mål. 

Begge hold er gode til, at erobre pucken i neutral zone og det skaber breakaways i begge ender.

Albert keder sig ikke på noget tidspunkt, men står godt og virker både rolig og tålmodig. Skønt med ro på i målet. Målet må flere gange stilles på plads og som hjælpsom målmand giver Albert gerne et nap med – det virker Frederikshavn spillere mere kolde overfor og sender pucke på mål uanset hvordan målet vender.

Første scoring af Silkeborg. Anna placerer pucken flot bag goalien i Frederikshavns mål.

Anden scoring af Silkeborg. Theodor forsøger med slagskud lidt udefra og den lander i målet.

Der kæmpes flot gennem perioden og Frederikshavn kommer ikke gratis til fadet.

Periode 2:

Igen en god start af Silkeborg, der minder om starten på 1. periode. Der er tydeligt ny energi efter pausen, som er blevet brugt på coaching.

 

På Silkeborgs bænk er der ro, ros og venlig disciplin – ingen er i tvivl om de skal gøre.

 

Generelt er Silkeborg dygtige til at udnytte banen bl.a. ved brug af bande spil. I slutningen af perioden er Silkeborg  lidt under pres i defensiven, men det skaber fine breakaways i modsatte ende. På trods af et stort pres fra Frederikshavn er Silkeborg dygtige til at gøre sig synlige for hinanden og viser vilje. Flot kampbillede. Vi er i gang.

 

 

Kamp 2
Silkeborg vs Odense Hvid

 

Periode 1:

Odense kommer hurtigt ud af starthullerne og får sendt skud på mål, men kort efter straffes de i den anden ende, da Julius viser tænder og scorer et flot mål. Scoringen fra Julius giver lidt ekstra energi til holdet, der viser at vi er kommet for at spille med.

Albert i Silkeborgs mål får spillet sig varm og Silkeborg får øvet sig defensivt og gør det rigtig godt.

 

I midten af perioden viser Silkeborg en god puckhåndtering. Silkeborg for også sendt skud på mål og sammenspillet fungerer godt.

 

Albert i målet er stået op i god tid og giver ikke ved dørene. Antallet af forsøg mod Silkeborgs mål er mange og det giver masser af erfaring for Silkeborgs defensive kvaliteter og målmandsspil. 

I slutningen af perioden får Silkeborg dog testet Odenses goalie et par gange, men generelt virker Odense til at have et ekstra gear.


Periode 2:

Odense fortsætter 2. periode lidt hvor de slap fra 1. periode og intensiteten er lidt svingende fra Silkeborg.

 

Sidst i perioden vælger Albert i målet, at lukke butikken og melder udsolgt til Odense - det smitter af på Silkeborg, der giver det sidste fra tanken inden pausen.


Der holdes en halv times pause og det er tid, at få fyldt på med energi.


Kamp 3
Silkeborg vs Odense Rød

 

I pausen har Silkeborg skiftet goalie. Anna er nu general i målet og Albert tager plads som markspiller.

 

Periode 1:

Rigtig god fart i skøjterne hos Silkeborg - batterierne virker til at være blevet ladt op til 100% i pausen.

 

Anna får en god start i målet med flere flotte redninger.

 

Scoring til Silkeborg. Julius står helt fri foran mål og modtager pucken fra Johan og placerer den i målet med en first-timer. Meget flot sammenspil.


Silkeborg viser i det hele taget godt overblik for spillet, hvilket resulterer i et godt pasnings-spil. Silkeborg er bedst og farligst når sammenspil, overblik og banens muligheder går op i en højere enhed.

 

Endnu en scoring til Silkeborg af Johan og det holder bravt Silkeborg inde i kampen. Hvis man talte mål på U10 ville den opmærksomme tilskuer tælle til 2 -2.

 

Der kæmpes utrolig flot på banen og af alle Silkeborgs spillere. Hurtige shifts kan blive afgørende.

 

Periode 2:

Pausen bruges klogt på at indtage energi, få vejret og på coaching af spillerne.

 

Odense scorer i starten af 2. periode fra en spids vinkel. Men Silkeborg viser kampgejst og overgiver sig ikke.

 

Silkeborg fortsætter det gode sammenspil fra 1. periode. Det er virkelig en flot spillet periode hvilket også skyldes, at Silkeborg’s spillere placerer sig for hinanden, hvilket giver løsninger og i den grad får spillet til at glide.

 

Der er skudforsøg i begge ender.

 

Odense presser Silkeborg i slutningen af perioden, men efter at have redet stormen af har Johan 3 forsøg på mål – på de sidste 2 forsøg følger Johan selv op på returpucke fra Odenses goalie.

Men 1 minut tilbage af kampen har Silkeborg yderligere 2 skud mod mål – det sidste af Simon.

 

Virkelig positivt kampbillede. Odenses træner var ovre og rose Silkeborg for et flot spillet kamp mod nogle af Odenses mest erfarne spillere.

Kæderne virker godt sammensat med tanke for defensiven, offensiven og erfaring.

 

Silkeborgs flotteste kamp indtil videre ifølge referenten….


Kamp 4
Silkeborg vs Aalborg Rød


Periode 1:

Aalborg starter i skræmmende højt tempo. En vågen og velspillende Anna tager godt fra i målet.

 

Silkeborg kæmper lidt for at komme i rette gear. Defensivt står vi lidt passive og stille, men vi griber vores chancer og skyder på mål.

 

I midten af perioden viser Silkeborg endnu et flot sammenspil, der resulterer i et forsøg mod mål af Liam.

 

Som perioden skrider frem arbejder Silkeborg mere og hårdere foran eget mål. Det er tydeligt, at se hvordan Silkeborg har lært ikke, at lave risikobefængte pasninger foran eget mål og klogt spiller pucken bag målet eller op langs banderne.


I slutningen af perioden virker det som om, at Silkeborg er ved at vende sig til at skulle spille lidt defensivt i denne kamp modsat kamp 3, hvor der var flere muligheder fremad banen.

 

Periode 2:

Perioden starter fint med, at få testet Aalborgs goalie. Men dette Aalborg hold har et ekstra gear – måske en hjemmebanefordel?!

 

Anna mangler lidt support foran mål i starten af perioden.

 

I midten af perioden arbejder Silkeborg sig ud af egen zone og op i banen og Ellen sender et flot skud afsted, der indeholder både fart og præsition – ærgerligt at pucken ikke vil i mål. Aalborg samler returen op og scorer på en kontra.


I slutningen af perioden virker det lidt hårdt mod et velspillende Aalborg hold.

 

I de sidste minutter får Magnus dog sendt et skud mod Aalborgs mål, men pucken vil bare ikke ind.  Det bliver lidt enkeltmandspræstationer, der præger slutningen af kampen og motivationen er dalet en smule. Marginalerne er ikke rigtig med Silkeborg i denne kamp – det er lidt stolpe ud.

 

 

Kamp 5
Silkeborg vs Aalborg Hvid

 

Periode 1:

Flot start af Silkeborg - det virker til, at det sidste krudt i tønden skal fyres af. 

 

Vi tæller ikke mål på U10, men 1 - 0 til Silkeborg. Flot baghåndsskud af Johan.

Umiddelbart efter lader Birk kanonen, men rammer overlæggeren og alle mand kæmper flot for, at tilføje noget frem af banen.

 

Foran mål afvises Aalborg. Anna i målet er klar til kamp.

 

Aalborg får en breakaway, men afvises af Anna i målet.

Dernæst en chance til Silkeborg i den anden ende.

 

Aalborg laver slagskud tæt på mål. Perioden er tæt og der kæmpes i begge ender og fra begge hold.

 

Endnu en scoring til Silkeborg - Johan sikrer pucken midt på banen og skøjter fra modstanderen og sender sikkert pucken i mål. Dejlig afslutning på 1. periode.

 

Periode 2:

Aalborg kommer hurtigt ud fra pausen og afvises af Anna i målet. Derefter tvinges Aalborg tilbage på banen. 

 

Herfra bliver det lidt frem og tilbage hockey med flest skud fra Aalborg.

 

Silkeborg kæmper bravt, men Aalborg får alligevel lidt overtaget i perioden. 

Momentvis presser Silkeborg flot den anden vej.

Anna viser, at hun stadig er på banen sidst i 2. periode med flere flotte redninger. På sidste shift får Silkeborg sendt 2 skud på mål.

 

Spillerne på tværs af holdene begynder, at vise tegn på at, det er 5. og dermed dagens sidste kamp.

 

En flot indsat af Silkeborg i den sidste kamp. Silkeborg får vist, at vi ikke lægger os ned og ikke giver op.

En dejlig dag i Aalborg med gode oplevelser og erfaringer med i bagagen er slut.

Tak til spillere, træner og forældre for opbakning
 👍🏻

0. periode
0'
Goal_9
Mål
8600

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner