Vigtig information ang. næste sæson i ABK!

Aalborg Basketball Klub
20. jul. 2024

Kære medlemmer og forældre

Her kommer vigtig information forud for sæsonstart!

Som et led i at udvikle vores klub, skabe fællesskab og gøre kommunikation lettere har vi i bestyrelsen valgt at rykke Aalborg Basketball Klub over på platformen Holdsport. Mange af jer kender den sikkert allerede, da det er et populært værktøj i foreningslivet.

Hvad betyder det for jer?

  • Klubben får en helt ny og mere brugervenlig hjemmeside, hvor I har overblik over holdene
  • I kan bruge enten hjemmesiden eller Holdsport app’en til at tilmelde jer hold og betale kontingent
  • Kontingentbetaling er stadig halvårlig, men I kan tilmelde jer automatisk betaling – dvs. I slipper for manuel betaling
  • Nemmere kommunikation. I Holdsport vil I kunne kontakte træneren direkte og chatte med jeres holdkammerater, og I vil også få relevante nyheder fra klubben omkring camps, sociale arrangementer og kampe
  • Få overblik over alle kampe. På hjemmesiden vil vi have en kalender, hvor I kan få oversigt over alle kampe i hele klubben. Det er dermed nemmere at komme og heppe på hinanden
  • Opret en forældreprofil. Har I en profil til jeres barn, vil I også kunne oprette en forældreprofil. Denne profil kan I bruge til at varetage børnenes profiler samt jeres egne, hvis I selv er med på et hold, og I kan kommunikere direkte med klubben (uden om børnene)


Den nye hjemmeside vil være klar i starten af august.

Hvordan tilmelder jeg mig et hold?

Du behøver først tilmelde dig dit hold, når du møder op til første træning i august. Her vil træneren stå klar med information til den kommende sæson samt hjælpe dig med at lave en profil, hvis du ikke allerede har en.

Hvordan betaler jeg kontingent?

Når du er tilmeldt et hold, vil du modtage en kontingentopkrævning via Holdsport. Du kan betale kontingentet med kreditkort eller MobilePay, og gemmer du dine oplysninger bliver pengene trukket automatisk gennem hele dit medlemskab.

Hvordan afmelder jeg et hold?

Ved du allerede, at du ikke ønsker at spille i Aalborg Basketball Klub næste sæson, og har du en profil inde på Holdsport, kan du gå ind og afmelde dig holdet.

Hvordan opretter jeg en forældreprofil?

Holdsport har lavet to hjælpsomme guides til forældre, der ønsker en forældreprofil.

  • Har du allerede din egen profil på Holdsport, og ønsker du at forbinde den med dit barns? Brug denne guide.
  • Er du ikke medlem af Holdsport, og ønsker du at oprette en forældreprofil? Brug denne guide.

Kontingent 2024/2025

På Generalforsamlingen i april 2024 blev det besluttet, at kontingentet hæves for hele klubben for at skabe et bedre økonomisk grundlag. I den kommende sæson bliver kontingentet (halvårligt): U5/U7 = 600 kr. U9 = 700 kr. U11 = 1300 kr. U13/U15/U17 = 1500 kr. Senior = 1600 kr.

Økonomisk støtte

Det er muligt at søge om økonomisk hjælp til kontingentet. Støtteegnede er økonomisk trængte medlemmer og forældre, hvor støtten er afgørende for at børn/unge kan deltage i sport. Har du spørgsmål til, hvordan du søger dette, kan du skrive en mail til vores ungdomsansvarlige på sanne@aalborgbasket.dk

Træningstider næste sæson

Bestyrelsen er lige nu i gang med det store puslespil ift. træningstider den kommende sæson. Vi satser på at kunne informere jer om træningstiderne inden for to uger.

Har du spørgsmål til noget i denne mail? Skriv til bestyrelse@aalborgbasket.dk

I ønskes alle en fantastisk sommer! Vi glæder os til en ny sæson.

Mvh. Bestyrelsen

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner