Forældredrevet tirsdagstræning for U11-U13
Tirsdagstræning for U11-U13
Vi vil meget gerne tilbyde tirsdagstræning for vores unge ryttere.
Det er hver tirsdag kl. 17:00 til cirka 18:30.
Opstart den 2. april.
Forældredrevet træning
Desværre har vi ikke trænerkapacitet hertil, da vi (trænere) gerne kører tirsdagsintervaller om tirsdagen (vi skal jo være i form, så vi kan følge med U15-U17 :-) ).
Derfor foreslår vi forældredrevet tirsdagstræning. Dvs. at det er cyklende forældre, som står for turen.
Hvordan skal I træne?
Vi har alle - i alle aldersgrupper - godt af en god længere "snakketur". Det kaldes "zone 2" træning - og opbygger "motoren" og giver god grundform.
Derfor kan træningen fint være 2-og-2 ud af Bindeballestien. Måske med en bakke eller to...
Ved at køre 2-og-2 så får vi også snakket lidt :-)
Meld dig!
Hvis du er forældre til en rytter - og selv kan tage en cykeltur - så meld dig som "Rytter" på U11-U13 holdet. Link til tilmelding >
Så flytter vi dig til en "Assistent"-rolle (hedder det i Holdsport).
Derefter kan du tilmelde dig til de ture, som du kan få tilpasset ind i en travl hverdag. På den måde kan alle se, om der kommer én eller flere forældre, som kan cykle med.
Jo flere vi cykler med - jo sikrere og hyggeligere er det :-)
Træninger er oprettet i Holdsport
Vi har oprettet tirsdagstræning for U11-U13 i Holdsport.
Mødetid kl. 17:00 ved Rosborg Gymnasium (parkeringspladsen).
Mulighed for aflysning
Hvis vi på dagen kan se, at ingen forældre har meldt sig, så vil vi aflyse træningen.
Hvis man er tilmeldt træningen, så vil man modtage en besked herom.
Bemærk: Vi kan ikke love, at vi tjekker det hver tirsdag - så tag gerne en kig på Holdsport selv :-)
Spørgsmål
Spørg endelig os trænere i VCK :-)