ØM Ungdom og Veteran - sådan gik det

HGI Bordtennis
13. jan. 2020

Anden weekend i januar er der tradition for at mange HGI Hillerød Bordtennisklub spillere besøger Taastrup hvor Østdanmarks Bordtennis Union afvikler Østdanske Mesterskaber (ØM) for Ungdoms- og Veteranspillere. I år var ingen undtagelse, og også denne gang kom spillere retur til Hillerød med titlen som Østdanske Mestre.


Vores Østdanske 2-Mandshold Mestre, Villads Jungersen og Christian Hyrdum deltog i Single i Junior B hvor Villads vandt Bronze og Christian spillede sig videre fra puljen til ¼-finalen, som så desværre blev endestationen.
I Junior B Double endte makkerparret med Bronzemedaljer.

Villads og Christian var igen friske og gjorde det godt Arkivfoto

Felix var flyvende, og i en alle mod alle pulje blev det overlegent til sejre i alle kampe 3-0 og et Østdansk Mesterskab, stærkt Felix.

Felix imponerede med sit Østdanske Mesterskab


Emil, som havde en noget længere vej til finalen, med pulje og slutspil måtte igennem nogle 4 sæts kampe, men også imponerende af den unge mand.

I samme række (Puslinge D) nåede Lucas W Nielsen desværre ikke videre til slutspillet til trods for flere vundne kampe i den indledende pulje. Her må specielt fremhæves kampen mod Walter Schmidt fra naboklubben Allerød, hvor Lucas holdt hovedet koldt da han var bagud 0-2, og fremragende kæmpede sig til 3-2 sejr i tætte sæt (7/11,7/11,11/7,12/10,16/14) - stærkt Lucas!




Samlet endte HGI Hillerød Bordtennisklub på en 9. plads i ØM Ungdom klubregnskabet. I undertegnedes øjne rigtigt ærgerligt at der ikke var mange flere af vore ungdomsspillere som tog kampen op og deltog. Det viste sig tydeligt, at selv vore helt unge Pointstævnespillere f. ex. Emil, Felix, Jonas, Elias og Albert viste vejen, og klarede sig utroligt flot hvilket vi er sikre på, at mange af vore andre unge også ville have kunne.

Jonas og brormand Elias var blot to af vore spillere som viste vejen for at vi sagtens kunne have haft flere Pointstævnespillere med til ØM



Hos Veteranerne lykkedes det desværre ikke at genvinde Klubpokalen i fraværet af sidste års topscorer Pia Toelhøj, som i denne weekend desværre havde kampe for sit svenske hold, og derfor ikke kunne deltage. Vi endte her på en 5. plads samlet i år.

Jørn Hansen blev her Østdansk Mester efter 4. sæts sejre i en alle mod alle pulje.

ØBTU - HGI Hillerød Bordtennisklub vender stærkt tilbage i januar 2021 og vil gøre alt for der at genvinde "vore" pokaler. ;-) #BordtennisErSjovt

GULD - ØSTDANSKE MESTRE
Emil Thais Christesen – Puslinge D Single
Felix Friis-Christensen – Drenge E Single
Jørn Hansen – Vet 70 B Single

Puslinge D finalen var et rent Hillerød opgør mellem Emil og Jonas - og tilmed Hillerød bladvender
Jørn vandt fornemt metal i Veteran 70 B Single



SØLV
Merete Juel Hall/Søren Eriksen (Herlev) - Veteran Mixed 40
Thomas Hjermind Jensen/Anders Quistgaard-Leth - Veteran 40A Double
Jonas Koefoed – Puslinge D Single
Kristian Pedersen – 70 A Single
Kristian Pedersen/Jørn Hansen – 70 A Double
Ole VedfeltVet 70 D Single

Kristian og Jørn spillede sig til Sølv
Merete og makker Søren spillede sig til Sølv


3-4 PLADS "BRONZE"
Elias Koefoed – Puslinge C Single
Villads Jungersen – Junior B Single
Thomas Hjermind Jensen – Vet 40 A Single
Nikolai Koefoed – Vet 40 D Single
Ole Vedfelt/Torben Hansen (Fredensborg) - Vet 50 C Double

Ole vandt stærkt Sølv i Veteran 70 D Single og Bronze i 50 C Double


Herudover bør nævnes at ¼ finalen i Drenge D Single var tæt på at falde ud til Alfred Kühns fordel så han også havde spillet sig videre til semifinalen. I Lucas Zilligs (Helsingør) favør endte Alfreds kamp med sætcifrene 11/5,7/11,7/11,13/11,11/8.


RESULTATLISTERNE kan findes flere steder: Resultat.ondata.se, ØBTU, og Bordtennisportalen ØM Ungdom - ØM Veteran.

SAMLET RESULTATLISTE incl KLUBPOKAL-REGNSKABERNE:
ØM UNGDOM - ØM VETERAN


ØBTU's BILLEDER fra præmie-overrækkelserne kan ses her: ØM UNGDOM ØM VETERAN


KOMMENDE STÆVNER:

ROSKILDE CUP - Så godt som alle, unge som ældre spillere kan finde rækker at spille ved den store Roskilde Cup 1. - 2. februar - få links HER


ØM SENIOR - Er du seniorspiller håber vi meget at du vil tilmelde dig til ØM SENIOR som afvikles den 8. - 9. februar i Farum, tilmelding kan ske HER senest på lørdag den 18. januar.
Du finder alle links til Mesterskabet i vores Excel-ark via Stævnesiden, eller direkte hos ØBTU.




AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt