Christianshavnermilen - juli 2024

Amager Atletik Club
7. jul. 2024

Mandag den 1. juli 2024 afviklede vi 4. afdeling af Christianshavnermilen. Der var udsigt til regn sidst på eftermiddagen/først på aftenen, men det endte med, at solen kom frem, så det blev det fineste løbevejr. 

Det var første mandag i skolernes sommerferie, og det betyder normalt færre løbere. Alligevel stillede 373 løbere til start og gennemførte løbet, hvilket var 15% flere end juli sidste år.

Vi var, som også til sidste løb, forberedt på vejarbejde på Kanonbådsvej. Men  yderligere vejarbejde blev påbegyndt i løbet af dagen, og det betød en kraftig indsnævring på ruten. En meget uhensigtsmæssig parkering af en trailer sidst på ruten kom også bag på os. Vi gennemgår ruten forud for hvert løb på dagen og advarer om forhindringer ved løbets start, og vi er glade for, at I tager forhindringerne med ophøjet ro. Det er åbenbart efterhånden et vilkår med forhindringer på ruten, når vi gerne vil afvikle et byløb.

Sidsel Horsholt var hurtigste kvinde i tiden 28.47. Vi havde en ny hurtigste mand på ruten, denne gang Malthe Nielsen i tiden 24.39, der således byttede placering med Antonio Roca Diaz i forhold til juni løbet. 

Har man løbet 4 løb, som er det antal løb, man skal løbe for at være med i serie-konkurrencen, kan man nu holde øje med den samlede stilling HER. I få aldersgrupper er stillingen i toppen tæt, men meget kan endnu ske, fx har mange stadig mulighed for at komme ind i konkurrencen.

Vi siger som altid tak til Rema 1000 Kastrupvej for frugt og til Simply Chocolate og Kaiser Sport for lodtrækningspræmier. Vi kan se, at de er populære, for alle henter deres præmier.

Vi ses igen mandag den 5. august 2024, hvor starten som sædvanlig går kl. 18.30.

Resultaterne fra løbet kan ses HER.

Vi arbejder på at få et fungerende link til billederne fra vores løbsfotograf Henrik Madsen. Indtil da kan de ses nederst i mappen HER. Som bonus får I en smagsprøve på AACs årlige atletikstævne, Tårnby Games, hvor 600 atleter stillede til start i alt 1200 gange. HER korrekt link :-) 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner