Endelig er det tid til sæsonens første hjemmekampe!
SÆSONENS FØRSTE HJEMMEKAMPE!
Fri entré, fyldte køleskabe og slikdepoter, forrygende volleyball - hvad mere kunne du ønske dig på den første lørdag i oktober? Nej, vel? Vi kunne heller ikke forestille os en bedre lørdag, så derfor har vi gjort Gl. Stadionhal helt klar til at tage godt imod dig på lægterne
Liga Herrer møder oprykkerne fra Hvidovre VK kl. 14.00, og herefter er det Liga Damer, der får besøg af endnu et oprykkende hold fra Holstebro KFUM kl. 16.00
Denne lørdag er der fri entré for alle, så tag endelig et par venner under armen til en skøn volleylørdag! Resten af sæsonen byder vi inden for til kun 40 kr., men hvis du er studerende slipper du med en flad 20’er
Kan du ikke få nok volleyball? (Hvem kan egentlig det?!) Så varmer 1DH og 2DD Gl. Stadionhal op allerede fredag den 4. Oktober fra kl. 18.00 til sæsonens allerførste hjemmekampe i vores dejlige hule på Danmarks bedste hjemmebane.