Chat med dine holdkammerater

Foruden SMS- og mailkommunikation har Holdsport også et indbygget chatværktøj, som er en hurtig og nem måde at komme i kontakt med resten af holdet på.
Hvert hold har en hold-chat, hvor en besked rammer alle medlemmer på holdet. Derudover kan alle holdets trænere chatte med hinanden internt i trænergruppen, mens der også findes en forældre- og træner-chat beregnet til specifik info, der deles mellem de ansvarlige på holdet og medlemmernes forældre.
Chat-funktionen kan både benyttes på PC-udgaven af Holdsport, men naturligvis også i Holdsport-appen. Har man downloadet appen, modtages beskederne på push direkte på telefonen. Dette kan naturligvis slås fra, hvis man ikke ønsker at modtage chat-beskederne.
