U13 piger - Ringsted HK
U13 pigerne tog imod Ringsted, og fik en flot sejr.
Ringsted havde en hård eftermiddag i Storebæltshallen.
De Gulblusede piger fra KTHK lagde hurtigt fra land, og bragte sig hurtigt foran med 3-0 efter 3 kontraangreb.
Faktisk virkede denne del af vores spil rigtig godt i dag.
I den anden ende gør forsvaret det nemt for vores keepere. Det er ikke mange kvalificerede forsøg Ringsted for lov at sende afsted. De forsøg, som forsvaret ikke får afvist, tager keeperne sig af.
Pausestillingen var 13-4 til hjemmeholdet.
I 2. halvleg bliver der rykket lidt rundt på pladserne. Vi eksperimenterer også lidt. De sidste 5 min forsøger vi så blandt andet med 4 bag på, og 2 stregspillere. Noget vi aldrig har trænet, eller snakket om. Denne opgave løser de ganske fint.
Slutresultat: 25-10.
Halvvejs i sæsonen er pigerne ubesejret, og ligger derfor nummer 1.