KFUM
Og således afsluttes forårssæsonen for KFB med en gigantisk succesoplevelse: En overbevisende 5-2 sejr, grundlagt på fremragende kontrafodbold, en kæmpe løbepræstation af alle samt en på alle tænkelige parametre smuk holdindsats.
KFUM startede ellers med at komme foran ved et Ole Madsen-agtigt hælmål blot 3 minutter inde i første halveg. KFB-forsvaret glemte at dække op og KFB-målmanden glemte at gå efter bolden (selvom han ellers havde de fine jeg-smider-mig-bukser på). Men derfra så KFB sig ikke tilbage. På tre eksemplariske kontraløb scorede man tre fuldfede og eksemplariske kontramål - gid dog dette var blevet foreviget, for det kan sagtens bruges som illustration i diverse fodboldhåndbøger. KFUM må i hvert fald ha' kigget godt efter, for i første halvegs sidste minutter kopierede de præstationen og fik reduceret til halvegsstillingen 3-2 til KFB.
Fast besluttet på alligevel at holde stand gik KFB på banen til anden halveg med modet i behold og sørme om ikke, at succesen fortsatte. Forsvaret stod stenhårdt og konsekvent (selv målmanden kastede sig sågar en enkelt gang på jorden og fik afprøvet jeg-smider-mig-bukserne) og midtbanen/angrebet kørte det ene mønsterangreb efter det andet ned mod de stakkels KFUM-folk. To gange kronedes disse bestræbelser med held, hvorved slutresultatet på 5-2 til KFB fremkom. Nævnes skal det dog, at KFB faktisk tillod sig den luksus at brænde et straffespark i kampens afsluttende sekunder. Lars-Martin blev kaldt frem til pletten for at cementere den topscorer-værdighed, som allerede på dette tidspunkt var hans (normalskytten og teammanager Jesper, som ellers kun var ét mål efter i topscorerstriden, overlod storsindet ansvaret til Lars-Martin), men nerverne (eller teknikken?) svigtede ham og KFUM-målmanden havde nemt ved at redde forsøget.
Hansi hjemtog dagens fidus-bamse med mindst mulig margen (2 stemmer i alt), nok mest pga. en scoring og to flotte assister.