FAML - Brabrand
Endnu er smuk sommeraften i det absurde teater, de kalder livet, tog sin begyndelse på P-pladsen ved Brabrand idrætscenter. Efter den seneste tids uafbrudte stime af godt spil og gode resultater var stemningen rolig, forventningsfuld og optimistisk. De fleste kom i god tid, så vi havde tid til at sludre om stort og småt, onboarde Helgaard, der fik come back efter et halvt år fravær og analysere Mette's slagtning af Vammen. Friis og Oleg nåede at ryge de 3 smøger (hver), de skal have lige op til alle kampe. Det tager 8 min.Til det egentlige. Uden den faste midtbane (Bertil og Srdjan), måtte Holdleder Kim gentænke opstillingen. Men ikke taktikken, som altid er den samme: kontrolleret defensiv, rolig tålmodig boldomgang, inden der stikkes en lang bold frem til Oleg, der mere og mere overbevisende løber og går i infight med sig selv og deres bagerste. Det blev en klog og velspillet kamp, der viste at vores koncept er ved at sidde godt i skabet, og i mindre og mindre grad er afhængig af de individer, der udfylder rollerne. En eksemplarisk kommunistisk symbiotisk organisme - og fællesskab.
Vi kontrollerede og styrede og var ubekymrede, da værterne ca. midt i 2 halvleg, uretfærdigt bragte sig foran. Kort før pausefløjt kapitaliserede vi på det gode spil og de faktisk helt ufatteligt mange chancer, vi havde tilspillet os, ved at udligne. På denne vis: Kammeret 1 får tilkæmpet sig et hjørnespark, kammerat 2 råber til kammerat 3, at han skal hente bolden og gør ham. Kammeret 4 tager hjørnesparket, der lander omkring hovedhøjde (det øverste) på kammeret 5, der uselvisk, med begavet overblik, vælger at heade videre til kammerat 6, der både dygtig og heldigt med støttebenets skinneben rammer bolden - eller var det omvendt - så den flyver i kassen. Kammerat 7 og 8 applauderer.
Pause. I 2 halvleg er vi i total kontrol. Heldgaard og agenten er uigennemtrængelige bagude, så vi kun sjældent får brug for muren Friis. Holgaard, igennem hele kampen uden sin signaturposition, og Karmark styrer og kreerer på midtbanen, så det er en fryd for de bolssilre og løbestærke Uffe og Oleg, der serviceres med det ene lækre opspil efter det andet. Vi vader i chancer, men savner ret ligeligt fordelt: marginaler, held og dygtighed.
Symptomatisk er det således, at Brabrand behøver 1 (læs: en) mulighed for at bringe sig foran 2-1. En mulighed de vælger at udnytte, på et ret flot hovedstød. Vi dominerer fremdeles, spiller lækker bold. Kun rimeligt at Oleg får mulighed for at udligne på et straffespark, han selv havde tilkæmpet sig. Også han vælger at udnytte muligheden. 2-2, kampens resultat. Et lidt ærgerligt resultat, vi havde, objektivt set, fortjent mere.
Det er lidt tidligt med en halvsæson status. Ikke desto mindre. Vi ligger i toppen, som er meget tæt, og med et overkommeligt slutprogram, er det overvejede sandsynligt, at vi til efteråret bliver placeret i “bedste-halvdel-fordelen” puljen med topholdene i den anden gruppe. Vi får se, vi får se……
