AAB Superveteran - Tved BK
En herlig sommeraften, med lidt vind fra sydøst, som heldigvis lagde sig i løbet af kampen, spillede ÅB superveteraner sæsonens foreløbigt bedste kamp. På trods af mange og særdeles sene afbud, var der egentlig ikke nogen tvivl om at vi ville trække os sejrrigt ud af denne kamp. Tved havde gode og boldsikre spillere, men vi formåede at stresse dem til at lave fejl og havde vel bolden i 75% af tiden. På tre hurtige scoringer af Ulrik Holst og Brian Andersen, var kampen allerede “sat” midt i første halvleg. På trods af overtaget havde Tved en dobbelt målchance som tog overligger og efterfølgende opstanderen. 2 halvleg blev præget af at vi dominerede og efterhånden også en del negativ snak, især med/overfor modstander, en attitude holdlederne tager stærkt afstand fra og mener vi bør holde os for gode til især når vi er foran med 3-0. Daniel scorede med et flot hovedstød, på et perfekt lagt indlæg fra Hagelskjær, som også selv kom på scoringstavlen, ved at følge op på et skud udefra, som Tveds målmand halvklarer. Inden dette havde Tved reduceret, på en friløber som fra udskiftningsbænken så ud til at være off side, og Ejlskov fik gult kort for farligt spil med for højt løftet ben.
Resultat 5-1 til ÅB, og efterfølgende blev Brian A valgt til, kampens spiller, tæt fulgt af Ulrik Holst. Det var bemærkelsesværdigt at var det at hele 9 forskellige spillere fik mindst 1 stemme ved valget til “kampens spiller”, hvilket vidner om at alle bidrog maksimalt til sejren.
Vi takker hjælpespillerne for at møde op og bidrage til sejren og især tak til vore trofaste hooligans, der igen dannede den perfekte lydkulisse til en storslået aften.