FIF Herrer Danmarksserie - Rødby HK

8. okt. 2023, kl. 14.00
FIF Herrer Danmarksserie - Rødby HK
14:00 - 15:15 søndag 8. okt
33
:
11
”Et par bøffer med pommes frites – tak”

Der var kylling i karry på menuen til fællesspisning, men inden da skulle forretten, i form af Rødby, lige indtages. Og det blev den med stort velbehag.

Man må ikke gå i vandet de første 15 min efter man har spist, men man må til gengæld gerne misse optakten og ryge direkte på opvarmningen, når man har været til babysvømning. Dog udmundede det sig i en plads på bænken fra start for undertegnede, men det er ingen skam, når man bliver vidne til så flot en start på en håndboldkamp som tilfældet var i Cigarkassen på Frederiksberg.


Rødby, der lignede nogen, der havde sprunget den solide lollandske morgenmad fra Guldbageren over, kom ganske enkelt ikke rigtig ud af starthullerne. De prøvede at sparke lidt fra sig til en start, men på frokostkortet hos FIF stod der et par større bøffer i form af Jeppe, Ipsen og Kragh og der blev serveret håndmadder i forsvaret. Bagved dem sørgede vores afrydder Buchhave for at hele rent bord og modet blev hurtigt taget fra Rødbydrengene. Ved stillingen 5-3 til FIF begyndte den berømte hvide kontramaskine så småt at starte op og det blev hurtigt til en solid føring. Rødby lignede nogle forvirrede gymnasiedrenge i baren på første bytur, der ikke kunne beslutte sig for hvad de skulle bestille for deres surt optjente sparepenge, mens FIF drønede afsted op ad banen som et Woltbud en søndag aften på Elcykel op og ned ad Nørrebrogade.


Beachboy-Jeppe får bombet deres målmand godt ned med et par langskud og selvom deres førstemålmand ydede en god og heroisk indsats, var det dog svært for ham at holde dampen oppe. Rødby spillede langsomt og uinspireret og deres mål kom hovedsageligt efter nogle underlige langskud eller på noget rodet putbold. Buggi og forsvaret holdt flot stand og vi går til pause-té med en føring på 14-6.


Da vi kommer op fra en god snak i omklædningsrummet, bliver dagens styrmand og træner, Værnskjold, præsenteret for et gul kort, da dommerne mener, vi har taget os for god tid. Hvad der så her kan bemærkes er, at det var kampens første gule kort.


I anden halvleg blev bøfferne i forsvaret suppleret af god omgang sprøde Pommes Frites til angrebet. Pommes stod for 3 af vores 5 første mål og herfra satte vi ikke tempoet ned. Og da vi efter ti minutters tid går frem i en 5-1 / 3-2-1 lignende forsvarskonstellation, gik luften helt af ballonen for Rødby-drengene. De fandt aldrig rigtig nogen løsninger, andet end at sende deres højre back i fuld sprint indimellem Jeppe, vores fremskudte 1’er, og Ipsen. Og point for energien, men det gav ingen mål eller åbninger. Lidt liv kom der i kampen, da Ipsen i en god gammeldags fald-forover-finte kommer på ydersiden og tilkæmper sig et straffe og en udvisning til modstanderen – troede vi. I stedet fik Ipsen udvisning for at ramme deres målmand i hovedet, hvilket deres målmand blankt afviste. De ændrede ikke på dommen. Og nu havde Rødby chancen for at pynte på stillingen. Men de ellers så stolte sukkerroer var dog så småt blevet malet til helt fint hvidt sukker og de måtte indse at overtalsperioden blev til et 2-0 nederlag og kampen var for længst løbet de af hænde.


En stensikker 33-11 sejr til FIF og som det blev bemærket efter kampen, så havde vi stadig vundet med tre mål, selvom vi havde scoret et eneste mål i hele anden halvleg.


De nominerede til MoM var Coach V aka Don Gult Kort, Mads Tommygun Thomsen og Pommes Frites. Pommes løb med æren og så stod den ellers på øl-hygge i omklædningen, hvor Holger blev sat ind i reglerne omkring at træde på spillertøjet og herefter en god omgang kylling i karry med rekordstort fremmøde.


Husk at få afregnet til Mads og vi ses på torsdag til træning.

2000

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt