FC Falster U-17 - Toreby

13. okt. 2021, kl. 16.30
FC Falster U-17 - Toreby
16:30 - 19:30 onsdag 13. okt
0
:
3
En svær aften i Toreby

Onsdag aften var vi igen inviteret til Toreby til træningskamp. Vi kom til kampen med to friske sejre i træk. Uanset resultaterne er det altid rart at være på besøg i Toreby. Drengene kender efterhånden hinanden godt og alt foregår på en fair måde. Tak til deres træner, Johnny og Co. 


For kun anden gang skulle vi forsøge os med 11-mands. Med en trup på 14 mand var vi velforberedte. Tre nye debutanter. Mohammed, Enes og Yunes.


1. halvleg.

De første 10-15 minutter er noget rodet. Spillet klumper sammen på midten og det er tydeligt at begge hold lige skal i gang. Toreby når frem til lidt tilfældige chancer, men Noah griber sikkert ind og har flere gode redninger. Vi råber lidt af hinanden og det er klart noget som kommer når ikke tingene fungerer som vi havde forventet. 


Efter omkring 15 minutter begynder vi at få mere styr på kampen og vi begynder endelig at vinde nærkampene på midten. Flere gode kombinationer på venstre kanten af Lucas, Sigurd og Mahdi og vi står nærmest i kø for at skyde på mål på kanten af deres straffesparksfelt. Torebys mur er dog svær at nedbryde. Daniel, Marius og Mohammed kan alle med lidt mere koldblodighed bringe os i front, men det bliver desværre lige ved og næsten.

Forsvaret med Malthe, Mads, Lauge og Ilyas holder Toreby fra de helt store chancer. 


1. Halvleg er helt lige og slutter 0-0.


2. Halvleg

I anden halvleg har vi fået skiftet en del ud. Det giver igen lidt forvirring på banen og samtidig med trætheden begynder at melde sig går vi helt i stå. Alle kæmper så godt de kan, men ingenting lykkes og selv de mest simple afleveringer lander i modstandernes fødder. 


Vi kommer dog stadig frem til chancer, men vi mangler helt klart den sidste skarphed. 


Ved en standardsituation er vi ikke helt vågne og da forsvaret er med fremme på hjørne bliver Ilyas fanget på det forkerte ben og deres angriber opfanger en lang bold og er alene med Noah (som ellers stormer ud af målet). 1-0 til hjemmeholdet.

Herefter går vi helt i stå og Toreby får fortjent to mål mere og vinder 3-0.


Det er helt forståeligt, at det bliver svært for os når vi skal spille 11-mands kampe, ikke træner og formen er som den er og samtidig møder en modstander som træner to gange ugentligt og samtidig cykler til træning (6 km hver vej).


Op med hovedet igen - sejrene og de fede oplevelser venter på os. Tingsted kampen skal vi være klar til. 



Halvleg
47'
Goal_1
0-1
Mål
56'
Goal_1
0-2
Mål
68'
Goal_1
0-3
Mål
4800

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt