Disse danske tennisspillere skal du holde øje med til US Open
US Open er en af de mest prestigefyldte tennisturneringer i verden og tiltrækker hvert år de bedste spillere fra hele kloden. I år er der også flere danske tennisspillere, som har kvalificeret sig til turneringen og fortjener din opmærksomhed. Her er tre danske tennistalenter, som du bør holde øje med under US Open.
Hvad er US Open?
US Open er en Grand Slam-turnering, der afholdes hvert år i New York City. Grand Slam er en betegnelse for de fire største tennisturneringer i verden: French Open, Australian Open, Wimbledon og US Open. Turneringerne tiltrækker både professionelle spillere og tennisfans fra hele kloden. Ved Grand Slam har man mulighed for at score flest ranglistepoint og vinde de største pengepræmier. US Open er den fjerde og sidste Grand Slam-turnering om året og afholdes over to uger i august-september. US Open spilles på hardcourt-underlag på USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City og arrangeres af United States Tennis Association. US Open odds giver dig mulighed for at satse på de bedste spillere i Grand Slam, og Danmark stiller med nogle stærke spillere, du bør kende til.
Dansk legende: Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki er nok den bedste kvindelige, danske tennisspiller nogensinde. Hun har ligget nummer et på kvindernes verdensranglister i 71 uger og vundet Autralian Open i 2018, hvilket betød, hun var den første danske kvinde til at vinde en Grand Slam-titel. I 2020 trak hun sig tilbage fra tennis for at bruge tid på sine to børn og familie. Men i år har den nu 33-årige tennisspiller gjort comeback og skal altså nu deltage i Grand Slam-turneringerne igen. Caroline Wozniacki er kendt for sin udholdenhed og evne til at forsvare sig på banen. Hun er en hårdtarbejdende og dedikeret atlet, der altid giver sit bedste i kampene. Hendes spillestil er baseret på en stærk defensiv og evnen til at returnere bolden præcist. Udover sin succes på tennisbanen er Wozniacki også kendt for sin charme og personlighed. Hun har opnået stor popularitet blandt fans og er en af de mest elskede sportsstjerner i Danmark.
Bedste mandlige spiller: Holger Rune
Holger Rune er en af Danmarks mest lovende tennisspillere og har allerede opnået stor succes trods sin unge alder. Han er kun 20 år gammel, men har allerede vundet flere internationale titler og er blevet rangeret som nummer 1 på ITF World Junior Rankings. I 2023 har han allerede vundet adskillige sejre og ligger i øjeblikket nr. 5 på verdensranglisten. Holger Rune har en aggressiv spillestil og er kendt for sin stærke serv og hurtige fødder. Han har tidligere deltaget i US Open og har potentialet til at nå langt i turneringen. Rune bor til daglig i Monte Carlo og træner både for KB og Mouratoglou Tennis Academy i Frankrig.
Bedste kvindelige spiller: Clara Tauson
Clara Tauson er en af Danmarks bedste kvindelige tennisspillere og har også opnået stor succes på ungdomsniveau. Tauson er 20 år gammel og debuterede som 13-årig i 2016, hvor hun blev danmarksmester i single. I 2019 vandt hun singleturneringen i Australian Open og blev dermed som den første dansker nr. 1 på juniorranglisten. Og i 2021 lå hun allerede på ranglisten over de 50 bedste kvindelige tennisspilere i verden. Clara Tauson har en alsidig spillestil og er kendt for sit stærke grundlinjespil og aggressive angreb. Hun debuterede i US Open i 2017 og er dermed en erfaren Grand Slam-spiller og har potentialet til at overraske med sin talentfulde spillestil.
Hvad er de danske spilleres chancer?
US Open er en fantastisk mulighed for danske tennisspillere til at vise deres talent og konkurrere mod verdens bedste spillere. Det er en stor ære for Danmark at have sådanne talentfulde spillere repræsenteret ved en af de største tennisturneringer i verden.
Caroline Wozniacki har indtil videre gjort et stærkt comeback i 2023 og vandt sin første comeback-kamp. Hun har derfor vist et stort potentiale trods tre års pause.
Holger Rune har præsteret ekstremt godt i år ved både French Open og Wimbledon, hvor han nåede kvartfinalen, og ATP 250-turneringen i München, hvor han vandt en sejr. Dog går han US Open i møde i dårlig form på grund af rygproblemer, hvilket gør, at vi må skrue vores ellers tårnhøje forventninger til Rune ned. Han har stadig mulighed for at overraske, men en hård sæson har præget hans form.
Clara Tauson kvalificerede sig hverken til single eller double til Wimbledon i år og har døjet med en knæskade. Sidste år røg Tauson ud af US Open i første runde mod nr. 10 på verdensranglisten.