Rugby Danmark søger to nye medlemmer til ungdomsturneringsudvalget

Rugby Danmark
25. apr. 2025

Har du lyst til at bidrage til udviklingen og afviklingen af ungdomsrugby i Danmark? Rugby Danmark søger lige nu en formand for ungdomsturneringsudvalget samt en ansvarlig for aldersgruppen U16/U18.

Som medlem af udvalget bliver du en vigtig del af arbejdet med at planlægge og sikre gode rammer for ungdomsturneringen. Udvalget består i 2025 af følgende medlemmer:

  • U8/U10: Thor Lütje Hansen - Ungdomstræner, Erritsø Rugby Klub
  • U12/U14: Bodil Bjerg - Ungdomsansvarlig, CSR
  • U16/U18: Ledig
  • Formand: Ledig
  • Midlertidig tovholder: Preben Rasmussen - Udviklingskonsulent, Rugby Danmark *Træder ud når alle positioner i udvalget er besat.


Udvalgets opgaver inkluderer bl.a.:

  • Planlægge årets ungdomsturnering
  • Behandle advarsler/udvisninger i ungdomsrugby der ikke kan behandles administrativt, samt idømme karantænestraffe i henhold til World Rugby regulativ 17 for ungdomsrugby.
  • Deltage i turneringsmøde mellem udvalg og klubber der afholdes i perioden november-januar.
  • Behandle henvendelser fra klubber/hold vedrørende turneringsafvikling.
  • Samarbejde med RD’s Turneringsudvalg (senior), paragrafudvalg, dommeransvarlige, Amatør- og Ordensudvalg samt andre relevante parter.
  • Repræsentere udvalget ved RD’s ordinære repræsentantskabsmøde.

Vil du være med til at forme fremtiden for dansk ungdomsrugby, eller kender du én der kunne være det rette match?

For yderligere information eller interesse, kontakt Rugby Danmark.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt