Tilmeldingen er åben: Kom med til AB Påskecamp 2025!
Foråret nærmer sig, og det betyder, at vi igen slår dørene op til den traditionsrige AB Påskecamp! Fra mandag d. 14. april til onsdag d. 16. april inviterer vi fodboldglade spillere fra årgangene 2012 (U13) til 2019 (U6) til tre dage fyldt med udvikling, læring og masser af fodboldglæde på AB's flotte anlæg i Bagsværd.
Fodbold, udvikling og sammenhold
AB Påskecamp 2025 er for spillere, der brænder for at blive bedre og elsker at træne i et professionelt og anerkendt fodboldmiljø. Vores DBU-licenserede trænere, som har stor erfaring med akademifodbold og camptræning, sikrer, at alle deltagere får den bedste træning. Med en trænernormering på maks. 1 træner pr. 8 spillere garanterer vi individuel opmærksomhed og optimale udviklingsmuligheder. Campen er ikke kun for elitespillere, men også for breddespillere. Man er ligeledes velkommen hvis man ikke normalt spiller i AB.
Træningsstruktur
Hver dag er bygget op med to træningspas og en frokostpause imellem:
- Formiddagstræning: Individuel og positionsspecifik træning.
- Eftermiddagstræning: Fokus på relationelle færdigheder og samarbejde.
For målmænd vil der være et særligt program ledet af vores specialiserede keepertræner.
Praktisk information
- Pris: 1.100 kr. pr. spiller.
- Inkluderet: Frokost alle tre dage, juice og frugt samt en AB-drikkedunk ved campens start.
- Begrænset pladser: Maks. 12 spillere pr. årgang.
- Meld dig til her: https://www.holdsport.dk/sport...
Skynd jer at sikre en plads!
Vil du give dit barn en fantastisk fodboldoplevelse i påskeferien? Så tilmeld dig nu, før pladserne ryger!
For spørgsmål kontakt: simon@abfodbold.dk.
Vi glæder os til at se jer til AB Påskecamp 2025!