Jesper Larsen ansat som børne- og ungeansvarlig

Frederikshavn Ishockey Klub
21. jul. 2024

Jesper Larsen ansat som børne- og ungeansvarlig på tværs af Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club 

 

For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har Danmarks Idrætsforbund med støtte fra A.P. Møller Fonden startet "Fremtidens Idræt for Børn og Unge" og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. 

 

Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club blev den første offentliggjorte klynge af spydspidsforeninger i Nordjylland. 

 

Ansættelsen af en børne- og ungeansvarlig skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer og ligeledes indsamle vigtig viden om, hvordan man kan samarbejde på tværs af samme facilitet og skabe synergier på tværs af idrætter med is under fødderne.

 

De 3 foreninger har nu sammen med Danmarks Idrætsforbund ansat den 58 årige Jesper Larsen, tidligere folkeskolelærer, velkendt skribent hos Hockeytinget og medarbejder hos Metalligaen.tv. Opgaverne som ishockeyskribent og -kommentator fortsætter parallelt med den nye ansættelse.

 

“Vi glæder os til samarbejdet med Jesper, der starter op 1. august. Han får fast base på FIKs kontor, og skal herfra fordele arbejdstimerne mellem de 3 foreninger. Jesper kender alle tre sportsgrene og har haft sin gang i ishallen gennem mange år, så vi er sikre på, at Jesper får en flyvende start”, lyder det fra de tre foreningers formænd, Carsten Nordentoft, Mads Bech og Søren Klyvø.

 

Ansættelsen af en børne- og ungeansvarlig skal skal hjælpe med at få flere aktive børn og unge på isen og skabe attraktive fællesskaber på tværs af foreningerne, samt understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer og ligeledes indsamle vigtig viden om, hvordan man kan samarbejde på tværs af samme facilitet og skabe synergier på tværs af idrætter med is under fødderne.

 

 

Fakta om spydspidsarbejdet: 

  • I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer 
  • Foreningerne sættes sammen af to-tre foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen 
  • Aktuelt er der syv klynger i gang i Region Midtjylland og fem i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. 
  • Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling 
  • I Frederikshavn er det Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club 

 

Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge: 

  • A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.  
  • ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.  
  • Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.  
  • Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.   
  • Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.    

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt