Græsbanerne er åbne for foråret – men pas godt på dem!
Efter en lang vinter er foråret endelig kommet til Gladsaxe, og det betyder, at græsbanerne i Akademisk Boldklub nu officielt er åbne for træning og kampe. Det er en glædens dag for alle, der har set frem til at komme ud på det grønne tæppe igen – men det er også nu vi alle skal huske på hvordan vi bruger banerne.
Selvom banerne nu er klar til brug, er de stadig skrøbelige efter vinterens slid og det tidlige forårs omskiftelige vejr. Derfor lyder der en klar opfordring fra klubben: Brug banerne med omtanke.
"Det er vigtigt, at vi alle hjælper med at passe på græsset i denne fase. Banerne er stadig bløde og sårbare, så vi skal undgå unødvendig belastning og følge baneoversigten nøje," lyder det fra klubbens administration.
Det understreges desuden, at græsbanerne udelukkende er til brug for holdtræning og kampe i AB-regi. Spontan brug uden for organiserede aktiviteter i klubben er ikke tilladt og kan være med til at ødelægge banernes kvalitet – noget der går ud over alle klubbens hold.
Klubben opfordrer derfor trænere, spillere og ledere til at tage ansvar og hjælpe med at sikre, at banerne holder hele sæsonen igennem.
Sådan hjælper vi hinanden med at holde banerne gode:
- Interval-løb og løb med hårdt slid på underlaget lægges uden for banerne.
- Læg målmandstræning uden for felterne.
- Brug hele banen
Hold øje med baneoversigten og eventuelle opdateringer, og lad os sammen få en god og grøn start på sæsonen! Du kan altid finde baneoversigten på opslagstavlen ved vagten og her: Baneplaner AB