Christianshavnermilen - maj 2024

Amager Atletik Club
12. maj. 2024

Mandag den 6. maj 2024 var vi nået til anden afdeling af årets Christianshavnermil - vi forventede et uproblematisk løb med udsigt til en lidt kølig aften, uden regn og vind og måske ligefrem med lidt solskin. 

Som allerede varslet i løbet af dagen, måtte vi ret akut omlægge ruten på grund af vejarbejde. Men løbets udfordringer sluttede ikke der, for så snart de første løbere krydsede målstregen, blev vi opmærksomme på, at der var blevet løbet forkert på ruten, og at ruten derfor var blevet for lang. 

De ekstra meter, som I fik for pengene, var en følgevirkning af, at vi med meget kort varsel måtte ændre løberuten. Det gav os ikke tid til at dobbelttjekke instruktionen af de mange frivillige, der fik nye opgaver, på ruten. Derved opstod den usikkerhed, som førte til misforståelsen på ruten. Det lærer vi naturligvis af, men risikoen er desværre til stede, når vi løber byløb, som let påvirkes af ændringer, vi ikke på forhånd kan tage højde for. 

Tilbagemeldingerne fra et antal løbere med løbeure viste, at der var løbet mellem 88 og 408 meter for langt. Vi har derfor efterfølgende været ude med vores målehjul og har kunnet konstatere, at I har løbet 336 meter for langt. På den baggrund har vi normaliseret alle resultater i forhold til de 7532 meter, som I normalt løber. Derved bliver resultaterne for alle afdelinger sammenlignelige og serieløbets integritet bevaret. 

Det, at I har løbet for langt, er naturligvis ikke optimalt. Normaliseringen af tiden er ikke en perfekt løsning, men er den mindst dårlige løsning. 

Hurtigste mand på ruten var endnu en gang Lukas Lau Nielsen, mens vi hos kvinderne kunne byde Kamilla Sofie Vallin velkommen retur. 446 løbere gennemførte løbet. 

Vi siger endnu en gang tak til Rema 1000 Kastrupvej for frugt og til Simply Chocolate og Kaiser Sport for lækre lodtrækningspræmier.

Vi ses igen mandag den 3. juni 2024, hvor starten går kl. 18.30.

Resultater kan ses HER, og billeder af Henrik Madsen kan ses her HER

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt