U21 Elite sejr til Carl i Roskilde

HGI Bordtennis
4. feb. 2025

Der var masser af gode kampe for de 16 deltagende Hillerød GI Bordtennisklub spillere i weekendens Spar Nord Roskilde Cup.


I weekenden 1. - 2. februar havde en masse Hillerød spillere indtaget Roskildes haller for at deltage i Roskilde Cup.

Carl Carstensen Køngerskov (billedet) brillerede da han sikkert vandt U21 Elite rækken med en overlegen finalesejr på 3-0 (11/8,11/5,11/5) over Nikolaj Wirk fra Brøndby. Carl spillede sig også til Bronze i Senior 1 hvor overmagten i semifinalen blev hjemmebanefavoritten, og senere vinder, Eldijana Bentsen (Roskilde BTK 61).

I junior Elite havde Hillerød flere deltagere. Her spillede Adam Nottelmann sig på podiet, efter et femsæts nederlag i semifinalen til den senere vinder Johan Engberg Havsteen (Amager BTK). Inden da havde Adam ikke tabt et eneste sæt, fornemt!
Adam spillede sig herudover også i kvartfinalen i Senior Elite.

Junior B rækkens podie blev domineret af Hillerød GI Bordtennisklub spillere i det vores spillere kæmpede sig til både Sølv og 2 x Bronze i rækken. Det er aldrig nemt med indbyrdes opgør, i dette tilfælde i semifinalen, som blev spillet af Valdemar Thomsen og Mikkel Holm. Her måtte Mikkel denne gang strække bat, og overlade finalen til velspillende Valdemar. Også Daniel Groth Sørensen havde kæmpet sig til den anden semifinale.

Vores unge spiller, Evyatar Nir, imponerede i Yngre Drenge C, hvor han spillede sig ubesejret igennem puljen, og nåede helt til semifinalen, flot Evyatar.

Anders Quistgaard-Leth kæmpede sig til en flot Bronze i Åben A rækken.

Victor Gilberg spillede sig til en kvartfinale i Junior D. Her blev det desværre til et femsæts nederlag til den senere imponerende vinder af rækken Klara Ellen Kjær Kubert (Holbæk BTK), som stoppede Victors videre færd.


Her lidt udvalgte resultater:


GULD

U21 Elite: Carl Carstensen Køngerskov

SØLV

Junior B: Valdemar Thomsen

BRONZE
Åben A: Anders Quistgaard-Leth

Senior 1: Carl Carstensen Køngerskov

Junior Elite: Adam Nottelmann

Junior B: Mikkel Holm
Junior B: Daniel Groth Sørensen

Yngre Drenge C: Evyatar Nir


Tillykke til jer alle med podieplaceringerne.


SE alle RESULTATER fra Roskilde Cup
HER.

En kæmpe tak fra klubbens side skal lyde til Flemming (Adam Nottelmanns far), Anders Gilberg, og Michael (Valdemar Thomsens far), som weekenden igennem holdt os som ikke var i Roskilde, opdaterede med fine billeder.
De blev lagt op i stævnets Facebooktråd på klubbens FACEBOOKSIDE (hvis du ikke allerede følger siden, så vil vi være rigtigt glade for at du går ind og ‘synes godt om/liker’ siden, tak).

SE alle FOTOS fra Roskilde HER


UDVALGTE KOMMENDE STÆVNER:

Der er altid en række stævnetilbud til ALLE klubbens spillere, uanset om du er helt nystartet ungdomsspiller, eller mere rutineret senior/60+ spiller. Her lidt forslag:

21. februar HILLERØD FREDAGS CUP

Hillerød GI Bordtennisklubs egen Fredagscup for seniorspillere.
INVITATION

TILMELDING


22. februar – UNGDOMSSTÆVNE for HELT NYE og LET ØVEDE SPILLERE
Nu er der igen Ungdomsstævne for vore helt nye og let øvede spillere, denne gang i Ølstykke, hvor en del Hillerød GI Bordtennisklub spillere deltagere – men der er plads endnu så tilmeld dig endelig.
TILMELD/AFMELD OG LÆS MERE HER

22. - 23. februar VIRUM CUP
Et stævne hvor alle Hillerød spillere kan finde en række at spille.
INVITATION

TILMELDING

1. - 2. marts ØM UNGDOM - NÆSTVED

INVITATION

TILMELDING

1. - 2. marts ØM SENIOR/VETERAN - BRØNDBY

INVITATION
TILMELDINGSLINK

Tag et kig på klubbens STÆVNESIDE HER, og husk at du også altid er velkommen til at spørge din træner eller undertegnede til råds.

TUSIND TAK FORDI DU LÆSER MED HER PÅ HILLERØD GI BORDTENNISKLUBS HJEMMESIDE.



AF:
Louis de Voss

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt