Bov svømmere på træningsophold, Kompas træningsweekend på Sild/Sylt
Forventningsfulde svømmere fra Bov IF Svømmeklub drog fredag eftermiddag afsted til øen Sild for at træne sammen med den tyske svømmeklub TSV Westerland.
Samarbejdet med den tyske klub er Jens Boysens fortjeneste. Jens er født og opvokset på Sild/Sylt og har stadig familie på øen – Jens fik den gode ide, at søge midler ved Interreg Deutschland – Danmark og dermed få dækket træningsopholdet.
Det var 2.gang klubberne besøgte hinanden, først besøg var i Danmark, hvor Bov IF Svømmeklub lagde svømmehal til i november og nu var det så svømmerne fra Danmark der skulle til Sild/Sylt.
Det gode sammenhold og samarbejde fortsatte på Sild – der blev trænet flere gange i Sylter Welle, med samme træner som sidst Matze fra Hamborg.
Vi havde en times Gyrokinesis træning, hos Héloise Fournier, vi gik tur på Sild hvor turen bl.a. gik til Heimatmuseum Keitum, her oplevede vi hvordan man boede for mange hundrede år siden.
Svømmerne hyggede sig imellem træningspassene, her spillede man bold, hyggede og snakkede samt overnattede i gymnastiksalen på den danske skole i Keitum.
Der var dømt hyggeaften lørdag, hvor der blev spist pizza, sunde snacks samt popcorn.
Hen over weekenden blev der dannet nye venskaber – svømmerne fra Bov er tysktalende, så det gør det meste nemmere.
Du kan se mere på klubbens instagram @bov_if_
#eu #interreg #madewithinterreg