Næste uge er vinterferie-uge

Akademisk Boldklub
9. feb. 2024

Sneen daler stille over anlægget og i næste uge er det uge 7, som traditionelt er skolernes vinterferie.

Det medfører et par ændringer til den normale dagligdag i AB, som du kan læse mere om her:

- AB Sportscafé holder ferie. Fra fredag 9/2 til og med mandag 19/2 holder caféen derfor lukket. De vender stærkt tilbage med fuldt menukort og ugens ret i uge 8 - har du husket at følge dem på Facebook og Instagram for at være helt opdateret på nyheder og gode tilbud? Følg dem på Facebook her

- Fodboldakademiet flyver til Spanien. Mandag d. 12/2 drager ca. 100 mand til Lloret de Mar i det nordlige Spanien, hvor fire dages træningslejr venter. Temperaturen på de kanter ligger mellem 15-18 grader, så det bliver et tiltrængt afbræk fra Bagsværds kolde temperaturer. Vi håber, at alle mand kommer hjem med en masse oplevelser, gode træningspas og spændende kampe i rygsækken.

- Klubbens 2. divisionshold i fodbold spiller træningskamp søndag d. 11 kl. 12 på Skovdiget. Hvis du også har savnet at se klubbens bedste hold udfolde sig på banen, har du chancen den førstkommende søndag. Her møder de nemlig divisionsrivalerne FA2000 fra Frederiksberg i vinterens 2. træningskamp. Der er både mulighed for at se en række nye ansigter hos AB men også at hilse på tidligere profiler på AB's hold, hvor Ilias Namli og Marcus Hørbye nu spiller for FA2000.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner