Årsfest blev genoptaget

Ishøj Volley & Beachvolleyklub
18. jun. 2023

Fredag 16.juni genoptog vi vores traditioner omkring årsfesten. Først blev det store tag selv bord dækket med lækre medbragte retter, og aftenen startede derefter med fællesspisning i Vejlebroskolens smukke kantine.

Herefter var der arrangeret diverse sjove lege, hvor de enkelte borde skulle dyste mod hinanden i en tip en 13'er. Det fik mange sjove resultater. Ingen borde var i tvivl om at volleyball blev opfundet i 1895 - til gengæld kunne ingen sætte korrekt tal på hvornår de første internationale mesterskaber for både mænd og kvinder blev gennemført. Vi kan her røbe at det tog en del år efter opfindelsen af spillet....

Årets kåringer finder ligeledes sted på denne aften - og de heldige - eller rettere dygtige og flittige - prismodtagere blev:

Årets spiller i kidsvolley: Majse Hollensted

Årets fund i kidsvolley: Lilli Petersen

Årets spiller DU15/DU17: Caroline Alma Jensen

Årets fund DU15/DU17: Isabella Kampp

Årets spiller HU15: William Rytter

Alle spillere fik derefter traditionen tro hver overrakt en årsmedalje med logoet Ishøj Volley 2023 - en fortjenstmedalje for årets indsats.

Til lykke til alle prismodtagere.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner