Sådan kan du motivere dine børn til mere bevægelse i hverdagen

artem-kniaz-DqgMHzeio7g-unsplash.jpg
indhold.svg

Den bedste måde, hvorpå vi kan gøre noget godt for kroppen, er ved at motionere. Der findes mange gode grunde til, hvorfor det er sundt at motionere som voksen, men der findes lige så mange gode grunde til, hvorfor det er sundt for børn at være fysisk aktive. Motion og fysisk aktivitet kan være med til at forebygge sygdomme senere i livet, og samtidig kan fysisk aktivitet øge børns trivsel. 

Dog kan det nogle gange være svært at motivere sit barn til at motionere i løbet af en travl hverdag, hvor telefoner og computere fylder en kun større del. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at danske børn bevæger sig minimum 60 minutter om dagen. Denne motion kan forekomme på mange forskellige måder, men det vigtigste er, at man som forældre støtter sine børn og motiverer dem til at være fysiske aktive. 

Ved at sætte rammerne for sin børn og vise dem, at fysisk aktivitet kan være mange ting, kan det være nemmere at motivere børnene til at bevæge sig mere i hverdagen. I artiklen herunder giver vi dig tre gode råd til, hvordan du kan motivere dine børn til mere bevægelse i hverdagen.

Lad dem dyrke holdsport

Det er vigtigt, at man som forældre støtter sine børn i at være fysiske aktive. En af de bedste måder, hvorpå børn kan få motion, er gennem holdsport. Nogle af de mest populære holdsportsgrene i Danmark er fodbold og håndbold, og det er også derfor, at der er så mange mennesker, som oddser på disse to sportsgrene og modtager diverse indbetalingsbonusser for at spille. Hvis barnet eksempelvis ser disse former for holdsportsgrene blive spillet i fjernsynet, kan det motivere dem til selv at dyrke en holdsport. 

Når man spiller holdsport, er man en del af et større fællesskab, og det kan skabe en stor motivation for at komme afsted, når man ved, at holdet har brug for dig. Derudover giver fodbold og håndbold en god kondition, fordi man løber meget. Uanset hvilken holdsport dit barn ønsker at dyrke, er det vigtigt, at man som forældre støtter barnet 100% i valget.

artem-kniaz-DqgMHzeio7g-unsplash.jpg

Gør motionen til en leg

I stedet for at fysisk aktivitet kun skal føles som en sur pligt, kan det være en god ide at gøre motionen til en leg for børnene. På den måde vil de tit slet ikke opdage, at de er fysisk aktive, fordi fokusset er rettet et andet sted hen, nemlig på legen. Der findes mange forskellige sjove aktiviteter, som børn kan lave, enten med eller uden forældrene, som samtidig sikrer, at børnene får bevæget sig nok. Det handler bare om at være kreativ, og heldigvis plejer børns fantasi ikke at fejle noget.

Gør motionen til en naturlig del af hverdagen

Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig bevægelse for børn kan det nogle gange være svært at holde motivationen til at være fysisk aktiv hver dag. Men faktisk er der mange måder, hvorpå man kan motivere sit barn til mere daglig bevægelse, uden at de nødvendigvis lægger mærke til det. Man kan nemlig gøre motionen til en helt naturlig del af de daglige rutiner, således børnene kan være fysisk aktive på mange forskellige måder. 

Det kan eksempelvis være, at børnene cykler til og fra skole, går tur med hunden eller hjælper med havearbejde. Der findes så mange måder, hvorpå motionen kan blive en naturlig del af hverdagen, så det ikke kun kommer til at føles som en sur pligt. Det handler bare om at være kreativ.

7. marts 2021

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt