Matchfixing: En Myte Eller Virkelighed i Sports Bettingens Verden?
Alle bettors kender formentlig til fænomenet Matchfixing. Men er det i virkeligheden så udbredt, som man måske tror? Hvilke rygter og myter er der omkring det, og er det egentlig noget man som bettor behøver bekymre sig om? Alt det undersøger vi i denne artikel, så du kan blive klogere på matchfixing!
Hvad er Matchfixing?
Helt grundlæggende handler matchfixing om, at manipulere et spil - eller dele af et spil - til at få det udfald man ønsker. Der er flere måder matchfixing kan ske på. Det kan for eksempel være den mest kendte - hvor en bokser frivilligt lader sig blive slået ud, men det kan også forekomme de steder man måske ikke lige kigger ved første øjekast, som for eksempel hos dommere.
Mange tror at det er bookmakerne der arrangerer matchfixing, men i realiteten har betting platforme som bruce bet ganske lidt at vinde ved matchfixing - ligesom risikoen vil være alt for stor for dem. Men hvem er det så der orkestrerer matchfixing?
Typisk er det bander, der arrangerer matchfixing, og ofte i meget stor skala. Tilbage i 2010 var der store skandaler i forhold til asiatisk fodbold, hvor man opdagede at forbrydersyndikater fra Singapore havde matchfixet hundredvis af kampe.
Matchfixing igennem tiden
Igennem tiden har der været en række matchfixing skandaler, der har rystet sportsverdenen, og også medført alvorlige konsekvenser for de personer der har været indblandet i skandalen. Nogle af de mest prominente og relevante, er for eksempel:
- Marseille - 1993 I de tidlige 90’ere var fodboldholdet Olympique de Marseille i topform. De vandt den franske Ligue 1 og Champions League - men muligvis var det ikke alt sammen på grund af godt fodarbejde. Det kom nemlig frem, at klubbens præsident havde bestukket modstandere, så Olympique de Marseille ikke skulle møde lige så hård modstand. Sagen resulterede i fængselsstraf til klubbens præsident.
- Calciopoli skandalen - 2006 Dette ses som værende en af de største kriser i italiensk fodbold, hvor storklubber som AC Milan, Juventus og Lazio - for blot at nævne et par stykker - var indblandet. Skandalen handlede i stor stil om klubbernes arbejde med at få udpeget dommere, som de forventede ville dømme til deres fordel. Krisen inkluderede blandt andet, at Juventus blev frataget deres titler, og at Luciano Moggi - Juventus’ præsident, blev bandlyst fra italiensk fodbold.
- Robert Hoyzer - 2005 Robert Hoyzer var en tysk fodbolddommer, der i 2005 blev afsløret i at have manipuleret kampe i mindre ligaer. Han modtog betaling ud fra kampens udfald, og dømte herefter i henhold til sin indtægt. Hvad der var endnu værre var, at man fandt ud af, at det var en kroatisk bande, der havde hyret Robert til at udføre denne matchfixing. Robert blev idømt 2,5 års fængsel.
Myter omkring matchfixing
Når vi støder på matchfixing i film, handler det mest om at en enkelt person skal “take a dive” - hvad enten det er i boksning, tennis eller lignende. Da sejr/tab er relativt nemt at spore, har de kriminelle netværk bredt deres matchfixing teknikker ud til ting der er sværere at opdage. Det kan f.eks. være gult kort i en fodboldkamp, hjørnespark eller lignende.
Dette er med til at gøre det sværere at opdage matchfixing - men det er ikke den eneste myte, der er værd at se på, når det kommer til dette. En anden udbredt myte er, at det ofte kun er på de store kampe, der er risiko for matchfixing. Men ligesom med eksemplet ovenfor, er de kriminelle bagmænd også meget opmærksomme på, at de store kampe bliver overvåget markant mere end de små.
Som vi så i eksemplet med Robert Hoyzer, var størstedelen af de fiksede kampe i mindre ligaer. Her er der mindre kontrol, og det er dermed lettere for bagmændene at gå uopdagede hjem med deres profitter.
I film støder vi ofte på de notoriske shady bookmakere, hvor det hurtigt kan komme til at se ud som om, at al matchfixing sker på grund af en mafiaboss eller en kriminel bande-ring. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da der er mange eksempler på spillere der har fået venner og bekendte til at foretage bets, som spilleren har en direkte indflydelse på. Desværre betyder dette også, at det er ekstremt svært at stoppe - og forhindre matchfixing.
Hvor udbredt er matchfixing?
Når man skal vurdere hvor udbredt matchfixing er, er man naturligvis nødt til først at være klar over, at det matchfixing der er blevet opdaget indtil videre, nok kun er toppen af isbjerget. Faktum er at matchfixing finder sted, og at det er i alle ligaer, og i alle sportsgrene.
Men er sport et betændt netværk af kriminelle, der bare vil tjene penge? Nej. Heldigvis er der så mange sports fans, i verden, og så mange ligaer og sportsgrene, at det til en vis grad kan kompensere for matchfixingen. Der er ingen tvivl om at matchfixing finder sted - også de steder hvor man umiddelbart ikke forventer det - men heldigvis bliver der brugt mange ressourcer på at finde dem der står bag, og få dem stoppet. Og de relativt hårde straffe der er ved matchfixing er også en glimrende afskrækkelse!