Super Veteran - Vesterbro 99

31. maj. 2022, kl. 19.50
Vesterbro 99 - Super Veteran
19:50 tirsdag 31. maj
4
:
1
Vesterbro 99 - Dynamo Stüring
Vesterbro 99 – Dynamo Sturing 31-5-2022 Den sidste dag i foråret 2022 havde været regnfuld, og der var mumlen i krogene om mulige skybrud. Alligevel valgte 10 ukuelige dynamoer at spendere deres aften på det østligste Amager – Kløvermarkens bane 42. Bo, Pingel, Janus, Jonas, Ronald, Luca, Karl, Rørvig, Horn og Patrick dukkede alle op på rette sted – ingen skulle samles op i Valby – og allerede der var vi godt fra start. Karl og undertegnede havde været fornuftige, og havde medbragt matchende gule regnfrakker og cykelhjelme. Alle andre var lige en tand mere fornuftige, så bort fra de stigende oliepriser og kom anstigende i bil. Med flere på venteliste, var det dog lidt besynderligt at der ikke var nogle medrejsende dynamoer på lægterne. Men de´var velsagtens blevet opholdt af lokale bøller og politi i kampuniform (og så snakker vi ikke mere om det…). Vesterbro ´99 – jeg husker det tydeligt… Enghave Plads var stadig forbeholdt for de lokale drankere, men for at komme i Gobi var det stadig nødvendigt at krydse over når man kom fra Ingerslevsgade. Det var mit sidste år inden jeg for altid vendte tilbage til Frederiksberg – og jeg skulle ikke længere tilfældigt støde ind i Mowgli på Isted Grill, eller Monster Grill. Og ikke mindst Jeppe – han var da flyttet til Vesterbro , ikke? Wiuff kunne man også lige møde – men han havde altid så travlt med studier, arbejde og at dirigere rundt med folk. Det var stadig hipt at frekventere Vega og Riesen – og selv Guldregn var til at udholde. Og hos Lasse var der stadigt overvejende førtidspensionister. De letlevende damer kom stadig fortrinsvist fra Danmark, og befandt du dig i Kødbyen var du gået galt. I det hele taget var Vesterbro stadig dejligt ufornyet, og der var ingen – ingen – der talte om en nyopstartet fodboldklub i DAI-regi. Det er der heller ingen der vil efter den rundbarbering de fik af Dynam d.31 maj 2022 – dagen før den første sommerdag og afstemningen om forsvarsforbeholdende i EU-regi. Allerede fra dommer Eiks første fløjt sad vi på kampen. Bolden blev fornuftigt spillet rundt – frem og tilbage, fra side til side. Der blev rykket fornuftigt foran, og det skabte plads til Luca der flere gange kom han frem til afslutning fra halvdistancen. Men han havde åbenbart ikke siddet gennem hele Jesper Erichens webinar om skudteknik, så han fik gentagende gange ikke testet deres keeper. En spøjs type der var hverken fugl eller fisk. Heldigvis kan Luca slippe en bold i dybden – og inden vi gik i panik over manglende mål fandt han Niels, der sikkert satte den i kassen til 1-0. Og ikke lang tid efter skiftede Ronald sig selv ind fra bænken, og modtog straks en bold fra Luca – stikning i dybden. Et laaangt træk så ud til at køre ud over baglinien, men med en flot timet afslutning med ydersiden over i det lange hjørne bragte han os på 2-0. Karl var tilbage på banen for første gang siden kampen mod OBOB, og fik løbet en ordentlig portion uden bold, hvilket utvivlsomt var med til at skabe plads. Men han blev også lokket af Jonas til et meget offensivt pres ved deres målspark, og så er der langt hjem. Også Niels fik løbet meget, da han insisterede at dække alle tre pladser på midtbanen på en gang – men fair nok, hvis man har energien… Og ellers blev der skabt mange chancer af Enghavens Giradelli, dog uden at han fik assist eller mål. Men en uselvisk indsats af Patrick, der mindst en gang fodrede Nicolai med en 100 procents chance, som i meget tilbagelænet stil blev fyret over fra en meters afstand. Jo, Vesterbro havde da også bolden. Men de blev enten resolut stoppet i opspillet, eller presset til vage afslutninger. De indså hurtigt, at deres bedste mulighed for ikke at blive fuldstændigt udstillet , var at høvle alle vores bolde over hegnet og dybt ind i det gigantiske brombærkrat der omgiver banen. Så det gik der tid med, og så var der pause. Anden halvleg blev lidt mere rodet. Undertegnede nåede lige at påpege overfor Bo, at det var fedt at vi for engangs skyld havde holdt nullet til pause, førend Horn mistede bolden i vores første opspil. Og selvom Bo og jeg fik dækket fornuftigt af, lykkedes det for Vesterbros angriber – en ung Lars Kaalund? – at finde et lillebitte hul nede den fjerneste stolpes fod. Så var vi kun foran med 1 mål, og så tippede kampen en smule. Ikke at vi ikke længere var et klart bedre hold, men vi slap vores ikkeeksisterende markeringer hurtigere. Og så var der en længere periode med småskænderier, hvilket aldrig har ført til noget godt. Men vi kom stadig til chancer – mange chancer. En af de helt store fik tilbagevendte Jonas – der udelukkende optrådte som spiller, og ikke blandede sig i Janus manglende oplæg – midtvejs i anden halvleg. Helt fri - om end lidt ude til venstre – forbi forsvarer og en udfarende målmand, lykkedes det Jonas at skyde en meter forbi tomt mål. Lidt senere tog han dog revanche. Segnefærdig, gundet dårlig grundform, nægtede Jonas at forlade banen før han fik sit mål – og sikke et! Spillet i alene igennem af Janus, valgte Jonas at chippe/lobbe målmanden fra kanten af feltet, velvidende at han var løbet tør for energi til at runde ham. 5 meter op i luften, og så lang tid undervejs at bænken nåede at svine Jonas til for en dårlig beslutning førend bolden lå i nettet – flot flot flot. Hurtig udskiftning med Nicolai, der prompte fik bolden fra Janus. Og efter et par halvdårlige førstegangsafslutninger i første halvleg, havde han lært lektien og trådte på bolden, tog et træk og bang 4-1 game over. Vi skulle dog lige gennem et sidste dramtisk indslag. Efter 59 minutter blev dommer Eik opmærksom på Lucas benskinner, og stak ham resolut et gult kort! Var det benskinner, var det lavtsiddende knæbind eller bare et par sokker Luc havde foldet sammen – ureglementeret var det i hvert fald ifølge manden i sort. Luca undgik med nød og næppe et rødt kort for brok (man skal stå længere væk når man råber af dommeren…) og så var kampen forbi. Bo stod på samme kontinuerligt høje niveau som i de sidste mange kampe. Janus viste overblik, blændende teknik og lange udspark som i de sidste mange mange år. Og Pingel (MOM) var tættere på modstanderen end længe, og lavede ingen deciderede fejl. Samlet set en overbevisende sejr, som godt kunne have været meget større og kønnere…
Halvleg
9'
Goal_1
Niels Horn 0-1
Mål
Luca Romagnoli
16'
Goal_1
Ronald Thune 0-2
Mål
Luca Romagnoli
Halvleg
1-2
Mål
Goal_1
3'
19'
Goal_1
Jonas Andersen 1-3
Mål
Janus Nielsen
22'
Goal_1
Nicolai Rørvig 1-4
Mål
Janus Nielsen
29'
Yellow_card
Luca Romagnoli
Gult kort
2400

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner