Valby Boldklub 2013 - Vestia 2


På en dag hvor alt ikke bare kørte på skinner og de færreste levede op til vanlig standard, tog de lyseblå drenge alligevel alle 3 point efter en brav indsats.
Valby var længe om at komme i gang og en bedre modstander ville sandsynligvis have afgjort kampen i det første kvarter. Sådan gik det heldigvis ikke, og præcis som det var tilfældet i sidste kamp, gik det pludselig meget hurtigt. Denne gang heldigvis til vores fordel. I det 15. Minutter tog Henry chancen udefra og skød på kassen, men Lund fik hevet bolden til sig og scorede til 1-0! 3 minutter senere var Lund på pletten igen og gjorde det til 2-0. Minuttet efter lavede Vestia selvmål, da et indlæg fra Marley blev rettet af og blot 2 minutter senere bankede William den i mål til 4-0. Således kunne Valby gå til pause med en komfortabel føring. Den føring skulle selvfølgelig udbygges i 2.halvleg, men det var Vestia der fandt vej til netmaskerne først og efter 40 minutters spil reducerede de til 4-1. Marley havde igennem hele kampen mange gode forsøg både på indlæg og afslutninger og det var heller ingen overraskelse at det netop var ham der scorede Valbys eneste mål i 2. Halvleg til stillingen 5-1.
Med 12 minutter igen virkede sejren sikker. Valby skiftede lidt ud og byttede rundt på nogle spillere, men efter et selvmål i 56. meldte en halv nervøs stemning sig(i hvert fald på sidelinjen) og nervøsiteten blev ikke mindre, da Vestia kort efter mente at de både blev snydt for et mål og et straffespark og tilmed reducerede til 5-3 i 60. minut. Det førte til en meget hektisk og lang overtid, som heldigvis ikke ændrede resultatet.
En vigtig sejr, der gør de resterende 3 kampe endnu mere afgørende og spændende. Vi møder nemlig henholdsvis KB, Dragør og FA, som ligger lige over og under os.
Vi spiller på fredag d.3. på udebane mod KB og igen allerede onsdag d.8. mod Dragør på hjemmebane.
Adam blev fortjent kampens spiller. Han var positiv hele vejen, deltog i forsvarsspillet og kom godt ud i feltet. Havde 6 kampafgørende redninger💪👏
Godt kæmpet drenge og tillykke med sejren👏👏👏
Tak til jer på langsiden, til Cornelius og Henry for hjælpen og til Luca for at komme og heppe, samt være standby, da der pludselig var tvivl om Karlo kunne spill
e💪
♥️VB⚽



















