45+: FAML, Århus - VRI

28. aug. 2023, kl. 19.00
FAML - Modstander
19:00 mandag 28. aug
0
:
0
Usædvanlig dommer: »I må gerne råbe ad mig«

FAML-VRI 0-0 - 28. august 2023

 

»Hvor mange reserver har I?«

»Husk at markere, når I skifter ud.«

»Blah, blah, blah…«

Dommer Michael Stokholm Lienhøft lagde straks stilen, da han entrerede skolegården ved Fort Vorrevang.

I et tempo som ville gøre Kim Schumacher forpustet, skød han spørgsmål afsted og berettede om sin særlige dommerlinje.

Mens FAML- og VRI-spillerne klædte om i skolegården, da nøglen først dukkede op ved 18.30-tiden, gik speedsnakkeren rundt mellem lejrene:

»Det er helt okay, at I bliver frustrerede under kampen. Og I må gerne råbe ad mig. Men kun lige efter episoden. Tre-fire minutter efter gider jeg ikke høre brok,« formanede han.

Hvortil en af FAML’s kværulerende spiller kækt svarede, at »han ville tage ham på ordet.«

Muligvis var det hele spil for galleriet. Eller i hvert fald for den mand, som iagttog og spidsede ører, hver gang Michael Stokholm Lienhøft talte. FAML-VRI skulle nemlig vise sig at være en helt særlig kamp for dommeren, der denne aften selv skulle bedømmes. Allerede inden kick off forsøgte Michael Stokholm Lienhøft, tidligere selvstændig vognmand og udstationeret i Irak samt Afghanistan, således at gøre en god figur.

Under opvarmningen spurgte han FAML-lejren, om det var okay, at hans T-shirt lå tæt op ad VRI’ernes blå udebanetrøje. Han nåede selv frem til, at det var det ikke. Han skiftede derfor til en hvid bluse, der fremhævede alle detaljer i hans velpolstrede krop.

Under kampen holdt han ord: Det var helt tilladt at brokke sig. I stedet for at strø om sig med 10 minutters ufrivillige pauser, forklarede og forsvarede han tålmodigt sine dispositioner.

Der var heller ikke så meget at brokke sig over. Han dømte fair. Og FAML spillede godt. Vi havde flere kæmpe chancer. Afslutninger fra Anders, Niels Henrik og Bo kunne sagtens være endt som scoringer. Men ind ville bolden ikke. Heller ikke for VRI, som det er længe siden, vi har slået. De var ikke farlige og havde kun en enkelt chance. Kampen endte i en sjælden nulløsning.

Der blev gået til stålet i flere situationer, hvilket vores lånespiller Michael oplevede. Han brækkede en tå.

Senere vurderede dommeren, at Kenneth lavede en for hård tackling og kvitterede med et gult kort.

Da VRI ellers sikre keeper greb en tilbagelægning, begik Michael Stokholm Lienhøft sin største fejl. I stedet for at give os et indirekte frispark inde i feltet beordrede dommeren bolden ud på kanten af feltet.

Hvorvidt fejlen trak ned i bedømmerens dom over ham, vides ikke.

Da han efter kampen blev spurgt, om Michael Stokholm Lienhøft bestod, svarede han blot: »ingen kommentar.«

Men at dømme ud fra den samlede FAML-lejr rosende ord, var speedsnakkerens præstation godkendt.

8230

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner