Kjøbenhavns Fodboldlaug - Puskas
KFL møder den ungarnske fare Puskas med højt humør og god kampgejst. Sjældent har man set Lauget spille så disciplineret defensivt med god struktur i kæderne og pres på boldholder, markeringer og nærkampe, hvor Puskas’ drenge slog sig på KFL’s hårde udsendte… lige bortset fra få minutter efter pausen. Upresset blev bolden slået over i bagrrummet, hvor to mand stod umarkeret. 1-0. KFL var dog sultne, og det blev 1-1 via en bold ned i frimærket fra Kirkbak til Kamp (en såkaldt KirkKamp), der slår den direkte ind i en ungarnsk mur, men den bouncer tilbage i fødder på selvsamme Kamp, der spille Mikkel fri til en sikker afslutning. 1-1. Der var flere store chancer både i første og anden halvleg, men uforløst.
Den defensive disciplin gav sig udtryk i afstemningen til kampens spiller, hvor stemmer udelukkende gik til forsvarsspillere. Sebastian og Kirkbak deler titlen.