U13 piger - Tuse IF Håndbold
🤾♀️ Hold 1 lægger ud med en sejr! 💛💙
Hold 1 tog i dag turen til Tuse, som også var modstanderen i sæsonens første kamp.
Vi kommer stærkt fra start og får blandt andet godt gang i vores fløje. Fødselsdagsbarnet Izabella fejrer dagen med hele 3 mål fra højre fløj, og 2 på straffe.🎂🥳
Ved pausen er vi foran 8-6.
I pausen begynder pigerne selv at snakke taktik og finder på en lille finte:
Agnes skal tage frikastet, være klar på at få bolden hurtigt retur og så “bare” vende rundt og gå på mål.
Den prøver vi to gange, og begge gange ender det med straffekast. 😄👏 Det er fedt at se pigerne selv begynde at læse spillet, snakke sammen og finde løsninger.
I målet tager både Frida og Liva godt fra. Frida leverer flere flotte redninger på stregen, mens Liva er rigtig god til at komme frem i feltet og gøre sig stor, så Tuse flere gange må se deres afslutninger ryge forbi målet.
Pigerne holder fast hele vejen, og kampen slutter med en flot 16-11-sejr til Korsør/Tårnborg! 💛💙
En rigtig god start på turneringen, og ikke mindst en stærk holdindsats fra pigerne! 👏🤾♀️
