Træningskamp mod Stenløse
Kære alle,
Kampen mod Stenløse blev en træningskamp, hvor de som ikke spiller så ofte kom i kamp og fik vist trøjen frem. Kampen var en niveau 3 kamp, men det er åbenbart svært at matche holdene så vi får jævnbyrdige kampe, som er det sjoveste for begge parter. Vi fik en snitte på 1-10 og blev overmatchet på de fleste parametre, men vi kæmpede godt så længe kræfterne rakte. Vi kommer bagud 0-1 efter ca 8 min og troede på mulighederne, da vi reducerede til 1-1 efter ca 15 min af første halvleg. Herfra måtte vi indkassere hele 8 mål og havde det været Premier League havde trænersædet været glohedt og (endnu) en fyring ville være på vej.
Det blev aldrig en spændende kamp og med både Carl og Max der pådrog sig mindre skader under opvarmningen og selv om vi fik hjælp af andre erfarne spillere kunne vi som hold ikke stille så meget op. MEN vi holdt hovedet koldt og hjertet varmt, så der var plads blandt spillerne til at rose hinanden for gode forsøg og DET er stærkt og medvirkende til den gode trup og kammeratskab der eksisterer på årgangen!
Vi forsøger at arrangere flere træningskampe så flest muligt kan få kampe i benene og gøre brug af et vi lærer på træningsbanen hver uge.
HUSK at resultatet IKKE er vigtigt, men at vi udvikler os til at blive bedre fodboldspillere.
BH trænerne