Torsdagskunst - Helsinge
Sådan gutter!
En sikker 3-0 sejr, i en kamp hvor vi aldrig rigtig blev udfordret, alligevel holder vi hovedet koldt og spiller en god kamp både offensivt og defensivt.
Vi starter lidt afventende og lader Helsinge have bolden en del, når vi erobrer bolden får vi ikke rigtig ramt en medspiller og kommer hurtigt tilbage i defensiven.
De får dog ikke pladsen til at sætte nogle deciderede angrebsactioner sammen. Dette skyldes, at vi igennem hele kampen har overtaget på midtbanen. Deres 2 farligste chancer falder i første halvleg efter ærgerlige tabte bolde og lidt miskommunikation i bagerste række. Begge afslutninger er langt over mål - keeperen skal vist lige have banket lidt rust af efter ferien, da han kommer for sent på det ene indlæg.
vi har en masse plads og spil over kanterne, men bliver ikke helt skarpe på den sidste tredjedel af banen før 1. mål kommer efter tålmodig spil rundt i bagerste kæde og lidt trekant spil mellem back, midtmidt og kant, som ender med et oplæg tilbage i banen, som Nielsby klapper ind på fineste vis.
Vi skifter Kris ud for lige at få det rette spændingsniveau efter et par bataljer begge veje.
2. halvleg er dårligt sat i gang førend Skovgaard får sendt CC af sted i dybden og han får lagt den pænt tilrette for Malte, der udnytter på fineste vis.
Herefter begynder vi at skifte ud og samtlige spillere gør en god figur. Johansen kommer på banen og første pres fra ham lige efter indskiftningen resulterer i et hjørnespark til os.
Godt 10 min inde i 2. halvleg trækker Helsinges ene midtbanespiller i nødbremsen efter en fin modtagning/vending af (Torm?) dette resulterer i et gult kort, og de næste 10 min sidder vi endnu tungere på kampen.
Inden de bliver fuldtallige kvitterer CC med kampens 3. assist, efter Malte igen passerer deres keeper.
Efter de bliver fuldtallige presser de mere på og vi slækker lidt på koncentrationen og begynder lidt på hæl og tå og smarte afleveringer i stedet for at spille det lette spil.
De bliver dog aldrig farlige og vi har en del lette kontraløb, som dog ikke udmønter sig i flere mål.
Hermed 3 mål - 3 point - 5. clean sheet i træk
Vi spiller en god kamp, vi begynder at spille de lette afleveringer og spille rundt i egne rækker, samt for modstanderne til at løbe en masse unødige meter.
Stærk og effektiv offensiv!
Bund solid defensiv, som også skaber assists og chancer!
Det er fantastisk gutter!