U13 Piger - Tørring


Jeg vidste godt inden kampen, at vi formentlig ikke ville få de store problemer med at vinde kampen, så jeg talte med pigerne om inden kampen, at vi skulle forsøge at få masser af tempo ind i kampen. Og jeg må sige, at det lykkedes! Jeg lever absolut fint med, at der så indsniger sig nogle fejl, som vi normalt ikke begår, for det lærer man af. Vi var langt bedre end Tørring, end resultatet sådan lige indikerer, men det handler primært om tre ting:
1) De helt naturlige fejl, som man begår, når man bliver presset på tempoet (igen, dette lever jeg SÅ fint med!)
2) Vi brænder…. Og brænder…. Og brænder… Havde vi haft vores sædvanlige scoringsprocent, kunne denne kamp have endt 30-11…
3) Vi begår enkelte småfejl i forsvaret, fordi vi så gerne vil erobre bolden, men faktisk ender med at være for langt fra vores modstander. Det får vi let rettet til. Og så får de lov til at skyde nogle skud, som er umulige for Mia at tage, men helt mulige for forsvaret at stoppe. Det tager vi også lige en snak om
Tørring mente, vi burde spille i B-rækken :) Med det spil, vi efterhånden leverer, er der gode tegn på, at det måske ikke er langt fra sandheden, men det kan selvfølgelig ikke ændres nu.
Jeg roste pigerne vildt meget efter kampen og fokuserede på det flotte tempo, som vi får lagt for dagen. Der er ingen andre hold i gruppen, som jeg lige ser det, der kommer i nærheden af det 👏🌟











