Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Fynsk Forår
KFL vs Fynsk Forår
Det var en af de der søndage, hvor solen skinner så varmt i Valby, at selv modstandernes skinbensbeskyttere smelter lidt. Forårsluften sitrede af forventning – og det skulle vise sig at være med god grund. Kampen begyndte med klassisk modstanderdominans, og så: Alexandre. Som et lyn fra en klar aprilhimmel tog han sagen i egen hånd – og fødder. Et klassisk solo-raid, hvor han elegant trak forbi modstander efter modstander, som var de kejserlige stormtropper uden dybdesyn. Trækket mod hjørnet sad lige i skabet, og så blev bolden, nærmest med en arrogant nonchalance, bakket op i det fjerneste målhjørne med venstreskøjten. 1-0, og vi var i gang. Senere blev det 2-0 på et sandt drømmemål. Daniel brød ud på et raid med mere fart end et DSB-tog uden signalproblemer, og hans indlæg landede som en gave fra oven direkte i foden på – ja, selvfølgelig – Alexandre, som takkede med sin anden kasse.
(Editor's note: Første to mål blev sat i omvendt rækkefølge)
Publikum begyndte så småt at kigge på hinanden og mumle “hattrick?” Men så fik modstanderen deres glimt i solen. En reducering til 2-1. Heldig, snusket og komplet ufortjent – bolden hoppede og dansede og endte med at snige sig ind. Vi vælger her at bruge udtrykket “pisse heldigt,” fordi det simpelthen ikke kan siges bedre. Så ramte vi teaterscenen. En modstander filmer, smider sig som en pose kartofler, og dommeren falder for det. Straffe. Men her trådte Noller i karakter som murstensvæg med handsker. Først en redning. Så en returbold. Og endnu en redning. Publikum eksploderede. Noller nægtede at lade sig snyde af amatørdrama.
Det næste kapitel i sagaen var dog ren fodboldkunst: Alexandre fuldendte sit hattrick efter endnu en flot opspilskombination. 3-1. Men dramaet stoppede ikke her. Kamp bliver savet ned, og modstanderen vælger at sparke bolden væk i frustration – gult kort. Fair. Men Jever har store følelser og en stærk retfærdighedssans. Han vælger derfor at udligne stemningen ved at gå op i hovedet på halvdelen af modstanderholdet. Gult til ham også. Harmoni genetableret. Så... overtiden. Vi kunne have spillet bolden rundt og slikket sol, men nej. Vi forærer bolden væk, og modstanderen reducerer til 3-2. Spænding. Hjertebanken. Koldsved. Men! De står højt. Alt for højt. Formanden tager et langt indkast – vi taler spydkastdistance – og den lander perfekt i feltet. Og hvem er der? Selvfølgelig: Alexandre. Fjerde mål. 4-2. Kamp afgjort. Solen fortsætter ufortrødent med at skinne. Og ja. Du læste rigtigt: Alexandre scorede alle fire mål. Der er hattrick, og så er der det her.
