HOG OB50 - Skødstrup


Sæsonens 1. sejr er en realitet.
HOG spillede en flot og koncentreret kamp og kunne fortjent trække sig tilbage med en sejr på 3-2.
Kampen var kun få minutter gammel da Carsten Bank fra en uvant position som højreback var trukket med frem i feltet og med en følt afslutning lobbede bolden over målmanden til 1-0. ( onde tunger påstår at det var et indlæg der sejlede i nettet)
Som så mange gange før gik der ikke længe inden Skødstrup udlignede. Dommerens fløjte forblev tavs, selvom målscoreren var 1/2 meter offside, En spand kold vand i hovedet på HOG.
Forsvaret stod stærkt og især må fremhæves nogle meget stærke præstationer på begge backpositioner samt et velfungerende helt nyt midterforsvar.
2. halvleg var ikke mange minutter gammel før bolden lidt heldigt havnede for fødderne af Dennis som ikke tøver og usvigelig sikkert udplacere målmanden til 2-1.
Kort efter går der Messi i Kim Rafn, som snoer sig fri i feltet og scorer til 3-1.
Derefter står der HOG på det hele. Skødstrup får ikke etableret mange angreb, mens det ene angreb efter det andet skyller ned mod Skødstrups mål.
Der bliver misbrugt en del chancer. Ingen nævnt, ingen glemt.
I stedet for at lukke kampen til 4-1, vælger vi at forære Skødstrup et mål til 3-2 og de sidste 5 minutter bliver nu alt for spændende.
Dommerens slutfløjt bliver modtaget med kyshånd og 3-2 sejren er en realitet.
Der var mange gode præstationer at vælge imellem og Man-of-the-match blev delt mellem Kenneth og Carsten med 3 stemmer hver.
Kenneth spiller sin første hele kamp i 2 år og leverer en god indsats, krydret med et sololøb fra midten af banen, som desværre ender med en afslutning på ydersiden af stolpen .











