TSIF Old/Senior Old Boys - Skodborg IF

1. maj. 2023, kl. 19.00
TSIF Old/Senior Old Boys - Skodborg IF
19:00 - 20:15 mandag 1. maj
0
:
1
Skodborg IF - TSIF (SOB)

Skodborg 1-0 TSIF (MOM: Thomas Jæger Molzen)

Sæsonens på papiret 4 kamp imod Skodborg skulle vise sig at blive lidt samme menu som sidst man gæstede hjemmeholdet.

Inden kampen var flere af TSIF's spillere en smule nervøse og huskede med skræk tilbage på sidste sæsons 0-4 afklapsning hvor man egentlig havde spillet en god kamp, men en tornado i front havde gjort forskellen.


Der var kommet et par afbud op til kampen og oplægget var derfor at komme over kanten med vores raketter og det faktum at det angrebet manglede i fart havde de i højde og drøjde og derfor skulle der indlæg til.


Kampen startede meget lige med spillet præget at en lbane der mindede om en langhåret ged der nok skulle have været barberet ind kick-off.

Skodborg's plan var tydelig med lange bolde imod raketten og det blev til nogle halve forsøg der ikke for alvor blev farlige, måske med den begrundelse at TSIF's forsvar styret af Kaptajn Andersen hele tiden lå tæt på.


Midt i halvegen blev de lange bolde dog belønnet og en bold bagved backen blev løbet op og raketten havde sneget sig for kaptajnen i feltet og med en afslutning der mindede om 7 rigtige i lotto scorede han på indlægget.

En bet for udeholdet der ellers spillede fint og også kom frem til flere indlæg, men den sidste skarphed manglede.


Kort efter deres scoring kom en helt fri Søren frem til et hovedstød efter et perfekt frispark fra Vinbonden på venstre kant, men kort før Søren skulle sætte panden på fløjtede dommeren og Søren samt resten af spillerne stoppede op og kiggede på dommeren for at høre hvad han dømte for, det viste sig til alles forbløffelse at han bare fløjtede for at sætte spillet igang, det vel og mærke EFTER frisparket blev slået. Søren fik ikke gennemført den store chance og bolde trillede ud og der blev dømt målspark. En episode som helt sikkert vil blive diskuteret vidt og bredt i det ganske land.

Pausen blev brugt på at puste ud og vi blev alle enige om at fortsætte hvor vi slap, så skulle målet nok komme.

2 halveg forløb med TSIF i teten og med godt spil kom vi frem til mange kvarte og halve chancer, men afslutningerne sad ikke lige i skabet, noget som vi alle nok er enige om har manglet i det meste af sæsonen.

Skodborg´s angreb blev lukket helt ned efter pausen og med 10 minutter tilbage kom CHANCEN. Hele holdets kommissær Barnaby på højrekanten fik serveret et smukt indlæg der strøg til bagerste stolpe og med målmand og forsvar væk skulle bolden bare dirigeres i det tomme mål, MEN det ændrer bare ikke det faktum at der lever 55 millioner vilde kænguruer i Australien og skulle de vælge at invadere Danmark skulle hver Dansker kæmpe imod 11 kænguruer.

I kampens slutfase blev alt kastet frem og et hjørnespark fra undertegnede var få centimeter fra at sejle direkte i mål og Søren var en hanekam fra at kunne nå den.


Kampen sluttede med et nederlag og frustrationen var stor over et nederlag hvor man spillede godt og kom frem til chancer nok til at vinde kampen.

Konklusionen må derfor være at.....................................læs mere.

7000

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner