Herre 2 - 2. Division - SKF KFUM

I dag drog H2 til Frederiks for at møde SKF KFUM i en sand divisionsgyser. De havde givet os vores første nederlag i sæsonen, men vi fik hævn på hjemmebane med en 3-1 sejr. Nu skulle det for alvor afgøres.
Vi stillede op med en svækket trup – kun syv spillere var klar efter sidste øjebliks afbud. Det betød, at assistenttræner Lars måtte hoppe i det røde fit og være klar på bænken. Heldigvis blev den trussel aldrig taget i brug.
Sæt 1
Vi kommer skidt fra start og ryger bagud, men en stærk servestime vender kampen, og vi tager sættet sikkert.
Sæt 2
Samme historie – vi starter svagt, men kæmper os tilbage. Kampens detalje opstår her, da Casper Hjelm bliver blokeret, men reagerer lynhurtigt og header bolden over igen. SKF KFUM ser måbende til, og vi bringer os foran 2-0.
Sæt 3
Alhede Hallen er fuldstændig blottet for stemning med kun fem musestille tilskuere. Ingen hype i chatten. Som de humørspillere vi er, lader vi os påvirke, og SKF KFUM udnytter det til at tage sættet.
Sæt 4
Katastrofal start – vi kommer bagud 8-1. Alligevel kæmper vi os tilbage, og sættet bliver tæt. Madsen modtager naturligvis et gult kort for lidt for meget yap. Trods vores comeback, må vi se SKF KFUM tage sættet, og vi går i afgørende femte.
Sæt 5
Drengene er tændte og starter godt, men SKF KFUM svarer igen, og det bliver nervepirrende tæt. Aarup træder dog frem med en ekstremt afgørende block sent i sættet, der holder os i kampen. Ved stillingen 13-14 til os får vi matchbold. Deres center leverer i det mest pressede moment en skøn dobbeltfejl, og sejren er vores!
Kampens spiller: Rasmus Hald for stabile hævninger og en stærk serv, hvor han kun lavede én fejl – sandsynligvis hans eneste fejl i hele kampen.
Lidt for tæt – men max spilletid til drengene!
















