FAML - TRIF

KAMPEN, DER IKKE FINDES

Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive uden at blive vred og få tårer i øjnene. Jeg er stadig i en form for granatchok efter en gedigen afklapsning i Rønde. Og det er jo ikke fordi FAML ikke har fået klaps før... men ikke på en så selvdestruktiv og energiforladt og mongolagtig indsats på banen.

Alle mand spillede under niveau (hvilket faktisk er en ret krævende disciplin på holdet). Der var ikke på noget tidspunkt mere end 2 afleveringer i træk, der ramte en medspiller. Der var ikke en eneste gang, hvor “markeringen“ af en modstander var under 8 meter. Og ingen af FAMLs ellers selvopofrende spillere forstod pointen i at løbe med hjem i forsvaret. Der var – måske ud over Risvig – ingen, der tog ansvar og forsøgte at skabe bare en anelse fremdrift. Den slags koster på bundlinjen imod et ganske stærkt, velspillede, klogt, hårdtspillede og effektivt TRIF-hold. 

Alle mål scoret i første halvleg imod et usynligt forsvar og en chanceløs målmand, så det eneste gode, der er sige om kampen er: Vi klarede 2. halvleg til 0-0 (ganske vist med en mand i overtal indtil der manglede 5 minutter, hvor TRIF fik en spiller udvist for at true Holgaard med bank, og vi derfor var 2 mand i overtal). 

I omklædningsrummet hang alle naturligt med hovedet. En vis flovhed fik alle til at sidde stille og lytte tålmodigt til referentens brok og tilsvininger. Alle var klar over, at han havde ret i sine analyser. Eneste lyspunkt: Per havde et ganske godt skud direkte på frispark, der måske ville være gået ind, hvis proletariatets diktatur var indført bare ét sted i verden.

Så kort og godt: Denne kamp skal glemmes, den skal aldrig igen omtales, den har ikke fundet sted. 

/Karmark