Valby Boldklub 2013 - Nørrebro United

20. sep. 2025, kl. 10.00
Nørrebro United - Valby Boldklub 2013
10:00 - 11:05 lørdag 20. sep
4
:
8
Nørrebro United - Valby

For hele hule helv… da også!

Kunne være både overskriften, referatet og konklusionen oven på dagens kamp mod Nørrebro United! Men det ville også være for let, synd og løgn at påstå at det forholder sig sådan!

For vi spillede faktisk en vanvittig god kamp i 50-55 minutter og på trods af resultatet kan drengene være stolte af dem selv.

Vi kom utroligt koncentreret fra start, holdt vores aftaler, stod stærkt defensivt og var effektive i vores omstillinger. Vi vandt derfor også helt fortjent første halvleg 1- 4 på mål af Lund, Xué, Morgan og Marley og med assists fra Lund og Morgan. Jeg mener nu også at enten Cornelius eller Lund spillede Marley fri, men ingen er blevet noteret for oplægget endnu.

Det var en decideret fornøjelse at se hvordan et hav af gode kombinationer blev til stikninger i dybden og ofte førte til afslutninger på mål. Eller at se hvordan bolden bevidst og efter aftale blev spillet fra center backen, til venstre eller højre back, der tog de rigtig meter med den, før den blev sendt videre til midt/kantspillerne, der gang på gang lykkedes med at udfordre deres direkte modstander og gå selv eller spille en fri foran mål💪

Det var ganske enkelt sæsonens bedste halvleg og det tilmed mod rækkens nr.1.(efter denne runde).

Som sagt, spillede vi 50-55 rigtige gode minutter og var efter 37 minutters spil foran 2-4, men så gik det pludselig meget hurtigt, den forkerte vej og Nørrebro scorede i 41., 42., 43. og 44. minut til stillingen 6-4😱

Det positive outtake fra den efterfølgende periode af kampen er at drengene formåede at holde hovedet rimelig koldt, fortsatte med at forsvare og faktisk fik skabt chancer nok til at vi i teorien kunne have fået en uafgjort. Nørrebro kunne så også have scoret flere mål i end de gjorde det sidste kvarter, men det forhindrede et hårdt slidende Valby og en velspillende Adam i målet.

Vi tabte kampen 8-4, men 4 mål er ingenting i 8 mands bold og kan, som vi fik at se i dag, laves meget hurtigt, så det bekymrer mig ikke, slet ikke når drengene spiller og opfører sig som de gjorde i dag!

Albert trådte virkelig i karakter i dag og spillede med både power og overskud næsten fuld tid💪 Var vidst lidt uheldig og fik skudt bolden i eget mål😜 men det ændrer ikke på det samlede billede. Solid og meget lovende indsats👏

Karlo spillede hele kampen som CB til pil opad💪 Havde en uheldig fod med i Nørrebros første mål, men havde også flere deciderede clearinger på mållinjen.

Var der forøvrigt nogen der lagde mærke til at han fra det ene målspark til det andet begyndte at sparke bolden langt over midten🚀

Marley spillede store dele som venstre back og gjorde det fremragende💪Scorede selvfølgelig umiddelbart efter at han blev rykket længere frem på banen😎 Hang lidt med hovedet i 44. Minut, men fik hevet sig selv op igen👏

Morgan var med sit antrit og topfart en konstant trussel for Nørrebro ☢️💨 lavede igen både mål og assist🫰 arbejdede godt og hårdt kampen igennem🥵

Cornelius. Hvilken spiller! Var endnu engang solid, velplaceret og farlig. Sled og slæbte i 60 minutter👏 Uheldig ikke at komme på måltavlen i dag, men bliver måske tildelt en assist i Post match analysen😎 Blev under alle omstændigheder kåret til kampens spiller👏👏👏

Xué sled i defensiven og udfordrede godt offensivt. scorede et dejligt mål fra kanten af feltet💣… og lavede en af kampens flotteste detaljer, da han satte en mand af med en croqueta på modstanderens baglinjen🕺😱👏

Sebastian spillede en uvant rolle i dag, som forreste mand. Han kæmpede godt både frem og tilbage i banen og brød igennem et par gange👍 Havde to afslutninger indenfor

rammen🎯

Lund sugede bolden til sig som forreste mand, fordelte den, løb i dybden, assisterede og scorede🧨 Hvad mere kan man kræve af en offensiv midt? At han er også arbejder defensivt? Nå ja det gjorde han i den grad også i dag💪

Aksel spillede mest venstre midt i dag og gjorde det godt. Spillede nærmest fejlfrit😇 Bevarede overblikket, holdt på bolden og spillede den når det var nødvendigt🤓

Adam stod endnu en god kamp. Er blevet noteret for 10 redninger. Flere af dem var 100%💪💪💪

Fik både slag, spark og sæsonens hårdeste skud at mærke i dag, men lod sig ikke knække og var positiv til det sidste!

God weekend til jer alle, tak for kørsel og opbakningen på sidelinjen👏👏👏

♥️VB⚽

Halvleg
6'
Goal_1
William Lund Jakobsen 0-1
Mål
Morgan Seidenfaden
9'
Goal_1
Xué Rodriguez Ahlfors 0-2
Mål
William Lund Jakobsen
1-2
Mål
Goal_1
11'
12'
Goal_1
Morgan Seidenfaden 1-3
Mål
27'
Goal_1
Marley Mauritzen 1-4
Mål
Halvleg
2-4
Mål
Goal_1
37'
3-4
Mål
Goal_1
41'
4-4
Mål
Goal_1
42'
5-4
Mål
Goal_1
43'
6-4
Mål
Goal_1
44'
7-4
Mål
Goal_1
51'
8-4
Mål
Goal_1
55'
2500

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt