MPB - Team 3 vs Karlslunde Giants
Et heroisk, storslået, næsten filmisk nederlag for MPB Team 3 – 2-4!
Ja, det blev ikke til sejr denne gang, men hold nu op, hvor vi kæmpede, som var det finalen i Wimbledon – hvis Wimbledon blev spillet i let tømmermænd og med en fustage som maskot.
Tommy og Bergh sluttede ballet med et første sæt, der var ren poesi. Publikum sad på kanten af mine IKEA-stole, og vi var SÅ tæt på i tiebreaken, at selv Roland begyndte at strække ud. Han havde klart hørt coach Thorkild sige, at det var ham, der skulle spille en afgørende Golden Match Tiebreak. Derfor holdt han sig fra øl – en beslutning han næppe gentager, efter vi opdagede, at coach Thorkild overhovedet ikke havde udpeget nogen. Bøde til Roland for at lyve en voksen mand (kaptajnen!) direkte op i ansigtet.
Så kom tiebreaken. Spændingen sitrede. Og så... BOOM – Bergh smadrede et smash direkte op i bagglasset. Cirka 3,5 meter over nettet, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er, hvad vi kalder en “berghsk udsøgt specialitet”.
Villa spillede én kamp, sagde “tak for i dag”, og plantede sig derefter resolut i en lænestol med en kold øl. Og drak. Og drak. Og drak. Faktisk så meget, at personalet måtte skifte fustage. Ikke én gang. Flere gange. Økonomisk støtte til min bar? Tjek.
Michael og René B kunne desværre ikke genskabe magien fra sidste runde, selvom René havde hentet mor og far ind som heppekor. Det hjalp... ikke. Men det var hyggeligt.
Trods nederlaget lever håbet stadig – ligesom vores forestillingsevne. To sejre i de sidste to kampe, og vi bliver i 3. division! Det kræver dog blandt andet en heroisk udebanekamp i Padel Padel, hvilket kun bliver sjovere, fordi de to kaptajner i et anfald af selvfedme har sat sig selv på holdkortet. Spændingen er så tyk, man kan skære i den med en sløv plastikgaffel.
