HOG OB45 - VRI
Vi kom bagud 0-2 efter 10 minutters spil og fik dejavu til de sidste par kampe, hvor vi har fået røvfuld.
Efter 64 min. stod der 1-2 og vi havde faktisk et lille overtag på det tidspunkt og med lidt held kunne vi få udlignet. Sådan skulle det dog ikke gå.
VRI fik et heldigt mål og så et mere og vupti 1-4.
Kampen startede noget hektisk, da vi først kunne mønstre 11 mand , 1 min før dommeren fløjtede i gang.
En-eller-anden havde ikke set, at kampen skulle starte 18.30 og ikke kl 19 som vi plejer.
HOG fik derfor en meget skidt start på kampen og en overgang så det ud til endnu en røvfuld. Men vi fik samlet os sammen og fik kæmpet os tilbage i kampen.
Jeg tror dog skudstatistikken var noget i retning af 5 mod 20 i VRI’s favør, så sejren var helt fortjent.
Jan Svendsen fik hul på bylden og kom på tavlen for første gang i sæsonen . Lars fandt ham med en dyb stikning og Svendsen svigtede ikke.
Jan blev også valgt til Man-Of-The-Match med 8 stemmer.