Kolding If - TSIF SOB
KIF – TSIF: 3-1
Vi prioriterer at spille finaler
Kampen mod KIF var kampen om ikke at ligge sidst. Som de 2 bundhold, 8. og 9. pladsen, var kampen af vital vigtighed, altså endnu en finale for heltene fra Taulov.
Desværre skulle det gå som så mange gange tidligere i denne sæson, de onde fik de først to kasser. Det kunstige underlag som om KIF spiller på var bedre for dem end for os. De 2 hurtig-løbere de stillede med på kanterne, var svære at følge med hvilket resulterede 2 kasser, øv øv.
I halvlegen blev der sat fokus på at det var gået bedre i de sidste 7 minutter end det først 28, og vi derfor skulle komme med alt hvad vi havde i de først 35 minutter når der igen blev fløjtet op.
Det høje pres gav pote da måltyven, aka Klaus Jensen, fik sat en kasse ind. Desværre gjordet det ikke den store forskel, da KIF efterfølge fik scoret en kasse mere – igen på en hurtig kontra.
Tilbage er nu kun de 2 kampe mod de 2 andre dårligst seedede hold i puljen, så på den først sommerdag spiller vi endnu en finale – denne gang mod Nr. Bjert.