Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Sailing Lads

15. jun. 2023, kl. 19.50
Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Sailing Lads
19:50 torsdag 15. jun
2
:
1
Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Sailing Lads

BACK TO WINNING WAYS! 🔴🔵🔝

Som formuleret i holdudtagelsen forud for kampen var dette mantraet på en solrig, dog fugtig, sommeraften på Valbys kunstgræsbaner 🌞Der var nervøsitet at spore blandt KFLs udvalgte allerede ved mødetid. For hvad der føles som første gang i klubbens glorværdige historie ankom SAMTLIGE spillere til tiden😮🤯 Det virkede forkert. Var noget mon galt? Nervøsiteten spredte sig yderligere under opvarmning. Vi identificerede FC Sailing Lads og mente, at de altså ”så ret gode ud”. Derudover havde @Staldknægtens scouting report ladet holdet fortælle, at vi skulle møde et mandskab, der scorede rigtig, rigtig, rigtig mange mål. Shit!

Men så er det godt, at vi har en taktisk mastermind i Coach Geisler, der på forhånd havde udstukket sine geniale anbefalinger. Keep Calm and Park the Bus! Og det var ret beset. hvad KFL gjorde det meste af den hede og intense times fodbold. Vi afventede modstanderen, lod dem føre bolden frem, og satte tacklingerne ind så snart de nærmere sig den sidste tredjedel. I første halvleg blev de aldrig rigtigt farlige på nær en frispilning, hvor Andreas kom uimodståeligt ud og gjorde det umuligt at forbipassere ham. Vi var til gengæld farlige på omstillinger (som forudset af Coach Geisler), og havde flere gode opspil, der udmøntede sig i afslutninger. Toftes berømte yderside kom blandt andet tæt på. Føringsmålet kom fra @Anders Toyberg, der drev bolden frem ude fra højresiden, på tværs af banen, afsluttede med venstre ben, blev blokeret, tilbageerobrede bolden, afsluttede med højre ben, hvor en afretning sendte kuglen i en blød bue over i det lange hjørne. 1-0!⚽️

I anden halvleg fortsatte spilmønstret og kampens spiller Rasmus Berg fortsatte med at dirigere, indpiske og med resten af holdet afværge alt omkring vores territorie. Og bedst som man troede, at Sailing Lads aldrig ville kunne trænge igennem forsvarsværket, vælger @Sebastian François Gade HellerHeller at drible midt på egen banehalvdel. En tvivlsom beslutning, der straffes resolut. 5 sekunder senere var der udlignet. Men Heller er en spiller, der tilsyneladende lærer af sine fejl. Blot få minutter senere bliver han sendt på farten af Hasse. I stedet for at drible igen, bruger han et overblik ala Joe Allen og sender en bold på tværs over til Alexandre. Fra en skarp vinkel fra venstre får han skudt bolden under keeperen, der med en svag håndparade ikke får holdt bolden ude. Skulle en god målmand have reddet den bold? Måske. Førte vi 2-1? Ja, for fanden! ⚽️Undertegnede skulle nok have afgjort kampen kort efter, men på forunderlig vis rammer jeg ikke målet fra 2-3 meters afstand. Dårligt!

Kampens afslutning bar præg af heltemod og gladiator fight fra alle KFL-spillerne, der med en mandfolkeindsats holdt modstanderen fra endnu en udligning. En sand fornøjelse at opleve hvordan vi løftede hinanden i flok med masser af lyd, løb og livsvigtige clearinger👊💪

Med de 3️⃣ point er vi back to winning ways! Vi sejler væk fra FC Sailing Lads i tabellen, rykker forbi Svaneke Boldklub og indtager igen en top 3-placering. 2023 føles speciel. Kan I mærke det?🤩

 

Vi ses på onsdag til en fest mod Funny Party Boys, hvor vi runder foråret af med en sejr! 🥳

2860

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner