Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Midlertidig

15. maj. 2023, kl. 17.30
Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Midlertidig
17:30 mandag 15. maj
4
:
2
Kjøbenhavns Fodboldlaug - FC Midlertidig

Sejr og KFL på 1. pladsen!!!

Men hvordan gik det til? Jeg er glad for du spørger.

For første gang i år blev de rød/blå helte sendt på græs. Banens tilstand kan sammenlignes med afføringen efter 7 dages hård druk i Alanya… tør, knoldet og med enkelte grønne pletter… har jeg hørt.

Grundet uheldige omstændigheder, i det Christian har et arbejde, blev tøjet forsinket og derfor nåede vi kun lige at påføre en omgang tigerbalsam og hakke en enkelt gang på kassen inden startfløjt.

Vores modstander FC Midlertidig havde heldigvis samme overlegne tilgang til fænomenet “opvarmning”. Vejret kunne ikke helt bestemme sig for sin tilstand, derfor skinnede solen imens regnen faldt blidt på de spændte KFL helte.


Vi starter kampen fint og Frederik, som vi i noget tid har haft en Europol efterlysning på, var dukket op til kampen! Og han mødte ikke “bare” op; han åbnede også målkontoen! En sukker hjørnespark fra Hasse, lige i skoen på Frederik og 1-0 til KFL! I det Christian kom for sent, havde han gjort det eneste rigtige og bænket sig selv, så han kunne tænke over tingene. Det var der så en god grund til, da jeg lidt senere var i gavehumør og gav modstanderen en kæmpe chance. Nogen vil kalde det et frit mål, men en gang sjosk i bolden gjorde, at vi slap med skrækken. 

Det blev også 2-0 til KFL, da Geisler bankede den ind efter endnu en af de sukkerholdige fra Hasse! Flot afslutning i det lange hjørne fra højre mod venstre! Decideret SLANGEHUG! 

Men som en sjaskvåd julenisse på juleaften var KFL ikke færdige med at dele gaver ud. Efter et hårdt indlæg vælger Nicolas at temperere bolden perfekt for deres angriber, som banker den ind bag en chanceløs Andreas på kassen, flot oplæg!


Så er vi kommet til kampens deltalje! Den kommer fra den evige fighter Mikkel. Mikkel kan bedst beskrives, som den der irriterende myg, som hele tiden sværmer omkring en, imens man forsøger at sove i et mobilehome på en campingplads ved Gardasøen!

Og jeg er sikker på at modstanderen vågner op dækket i myggestik i morgen.

Nå tilbage til dagens detalje, Mikkel tager bolden med og hakker på mål med ydersiden, man kan ikke tro andet, end han har været ude i stalden og lære nogle tricks af Tofte! Hvilken kasse, målmanden var som forstenet! Klart en kandidat til årets mål! 3-1 til KFL! 

Der blev fløjtet til pause! Fin første halvleg, dog på ingen måde velspillet.


Anden halvleg bliver lidt en langgaber indtil de sidste 5 minutter! Ingen af holdene kommer rigtig frem til noget, dog har modstanderen et spilovertag, hvilket vi stillede os tilfredse med, da vi ikke ramte dagen på kuglen.


Det bliver dog lidt spændende, da deres keeper forvandler sig til en noget kvabset og lavstammet udgave af Neuer. Han sender en lang violin op mod vores mål og her ender den efter lidt klumpsspil i vores net og lige pludselig står den 3-2. De smider alt frem og i stedet for at ligne Neuer et kort sekund, forvandler deres målmand sig til Karius og kokser fuldstændig. Alex snupper bolden fra ham på midten og triller den i mål fra midten! 4-2 til KFL og kampen bliver fløjet af!

Var det en flot kamp af os? Nej

Vandt vi?!?! Ja!

Ligger vi på 1. pladsen? FUCK ja!

Forza KFL! 🔵🔴🔵🔴

2860

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner