Kjøbenhavns Fodboldlaug - BK Batmann

14. okt. 2023, kl. 12.40
Kjøbenhavns Fodboldlaug - Modstander
12:40 lørdag 14. okt
4
:
0
Kjøbenhavns Fodboldlaug - BK Batmann

Der stod revanche på menuen for KFLs drenge, der ankom til dagens opgør mod BK Batmann i storform. Omvendt er det tidligere tophold i BK Batmann i en konstant nedadgående spiral - og de signalerede ikke ligefrem kampgejst og spillelyst med en slatten opvarmning og 0 medbragte udskiftere.

Kampen skulle bære præg af et stormvejr, som havde lagt sig tungt henover Valbys kunstbaner. Ja, selv Coach Geisler blev ramt af forsinkelser grundet pivende modvind (og dårlig form?) 💨💨 Vi startede med en konstant blæst kastet ind i ansigtet, men det påvirkede på ingen måde spillets gang i første halvleg. Vi sad tungt på spillet, kombinerede os igennem deres forsvar en håndfuld gange og førte 2-0 ved pausen. Først havde @Anders Toyberg smækket kuglen fornemt i kassen efter at have opsnappet bolden i et presspil lige efter drejebogen. Dernæst var @Tonser på pletten efter en omstilling, hvor bolden blev spillet på tværs af banen ad flere stationer, hvorefter Mikkel kynisk overlistede keeperen.

Forventningerne var derfor, at anden halvleg skulle blive med lettere betingelser, hjulpet af en vind i ryggen så kraftig, at et udspark kunne ende som et skudforsøg. Men Batmann var kravlet ud af flagermusegrotten efter pausen, og lagde et tungere pres. Det blev aldrig rigtigt farligt, men det var tydeligt, at de ikke var indstillet på at give op. Tingene blev heller ikke just gjort lettere af en ostemad til @Lord Geisler, der løb ind i ryggen på en modspiller. Tyndt? Måske, men rygterne vil vide han lænede sig op af en rød billet 🧀

Coach syntes ikke om synet. Kampen skulle lukkes og slukkes. Et højere pres blev mobiliseret, og det gav straks pote. Efter et par omgange med lige-ved-og-næsten buldrede Alexandre op igennem midten og sendte bolden forbi deres krukke af en målmand. I slutfasen ville Mikkel pynte lidt mere på resultatet, da en tværbold ved målfeltets kant blev dirigeret op nær nettaget. 4-0 - ganske som aftenens landskamp😃😎🤩🥳

Kampens spiller blev fortjent uddelt til Mikkel, der som Jokeren🃏skabte anarki og kaos i Batmændenes verden og endda kronede det med to dåser ⚽️⚽️ Forza KFL! 🔵🔴

2860

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner