FAML - Værum
"VI VINDER DEN HER KAMP"
Sæsonens sidste kamp. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Ti mand havde skrevet meldt sig klar til kamp Agent S havde købt pølser. Alt var godt. Og så mødte Værum op... inklusiv Hansi og en ny komet fra oplandet... kaldet Kejser.
Opvarmningen gik rigtig fint, men efter en fintælling viser det sig, at vi kun er ni mand. Jens er ikke dukket op og Risvig kan ikke nå at komme til undsætning. “Okay“, sagde evigtpositive Kjeldsmark, “vi klarer den alligevel. Vi vinder over Værum. VI VINDER DEN HER KAMP.“ Og det burde vi jo også have gjort...
Planen var ellers klar. Agent S skulle ligge tæt op ad Hansi. Kjeldsmark, Uffe og Per skulle klare resten i bagerste geled. På midten skulle Martin samle trådene og forrest skulle Bertil svinge venstrekøllen. På mål evigtsikre Karmark og på spring til at komme ind var Holgaard og Libaan. “Kom så, vi vinder,“ råbte Kjeldsmark igen.
Og så fløjtede dommeren kampen i gang, og vi ville have vundet ikke netop omtalte Kejser viste sig at være en kanonskytte. Efter et par meget upræcise afslutninger, var midterforsvaret pludselig og helt uprovokeret endt i en skæv og doven position, og Kejser fyrer af... uden chance for den evigtvågne Karmark i målet, der må ud i fuld længde for lige netop ikke at kunne forhindre det velplacerede og hårde skud i at hoppe ind over linjen. 0-1.
Men nygifte Per ville det sædfølgelig anderledes – opfyldt af den nygiftes jubelglæde og tåbelige overmod. Værum forstod ikke faren, før det var for sent, og Pers tordenhug er uden chance for den ellers ganske gode Værum-keeper. Alle er forbløffende og flere troede bolden havde ramt sidenettet, men nej... Per viste sit potentiale. Gid den mand var glevet gift for mange år siden, sikke en karriere han kunne hav haft.
Kampen bølgede herefter frem og tilbage. Bertil fik mange gode bolde at arbejde med, mange gode chancer blev misbrugt... og Martin bliver skadet og må udgå. Så var vi pludselig kun otte, men alle blev hurtigt glade igen, da Kjeldsmark råbte sit sædvanlige: “Vi vinder den her kamp, drenge.“
Men Kjeldsmark glemte, at Kejser var på banen, og endnu engang var midterforsvaret uopmærksomme. Evigtsikre Karmark måtte atter hente bolden ud af netmaskerne.
Halvlegen nærmede sig. FAML fik tilkæmpet sig bolden i kanten af feltet. Bolden ender hos Bertil. Alt ånder fred og ingen fare. Bertil bruger sin berømte dribling, den lykkes atter engang, med ét er han fri, men bolden ligger ikke til venstre ben, Bertil tøver, han ved at han er fri, men Bertil venter, alle holder vejret, hvad sker der? Bertil er i vildrede, hans mange år som mellemleder gør ham handlingslammet... Bertil kan mærke alderen, tankerne går langsommere end nogensinde, Værum-spillerne bliver forvirrede; “hvorfor skyder idioten dog ikke på mål“, tænker de. Og så er det miraklet sker. Bertil kigger ned, og ud over kanten af hans velnærede krop kan han lige akkurat skimte, at han har to ben, Bertil er forbløffet, så han tøver igen, han undrer sig, for hvorfor har ingen fortalt ham det noget før, at han har to ben... så sparker han, klodset, med skinnebenet, med lukkede øjne... og fandme om ikke bolden triller ind i kassen. Højrebensmiraklet på Fort Vorrevang!
Halvleg: 2-2.
Stemningen var høj. Kjeldsmark gentog hurtigt tre-fire gange efter hinanden, at den her kamp vinder vi. Alle nikkede. Når Kjeldsmark siger noget, så tror alle i FAML stadig på ham.
Uffe tog målet. Evigtsikre Karmark tog forsvaret. Og kampen bølgede atter frem og tilbage i varmen. Agent S holdt fortsat Hansi fuldstændig ude af kampen. Holgaard, Per, Bertil og Kjeldsmark løb og kæmpede, ja selv Libaan blev set i et relativt entusiastisk løb. Det tegnede godt. Bertil fik flere og flere bolde at arbejde med, men han havde atter glemt, at han har mere end et ben. Uanset hvordan han vendte og drejede sig, så havde han desværre solen lige i øjnene, så chancerne blev ikke udnyttet og begge hold indstillede sig efterhånden på uafgjort. Et ganske fair resultat.
Men Kejser ville det anderledes. På en kontra viste Værum-spillerne deres overblik og Kejser var pludselig alene med en chanceløs Uffe. 2-3... og 72 sekunder senere fløjtede dommeren kampen af.
Slukørede spiste vi vores pølser, der heldigvis var købt ind i rigelige mængder. Sæsonen var slut og det var alle ret godt tilfredse med. “Vi har brug for at tabe til nogen nye hold“, sagde nygifte Per og cyklede hjem til sin ventede hustru.
/Karmark
