Kamp mod Horsens
Det var en usædvanlig lille trup der mødte op i Vesthallen, Horsens til lørdagens kamp. Fredag aften var vi 5 tilmeldte men formåede at overtale den fortabte søn Silvas til at spille. Det til trods for at han kun havde trænet 2 gange i indeværende sæson efter 4 års fravær fra basket. Men mere herom senere. Så på holdkortet var vi indskrevet 6 spillere – men desværre dukkede Thomas Jespersen aldrig op. Det er i skrivende stund fortsat uvist hvorfor.
Med et nederlag på kun 3 point til Skovbakken i seneste kamp havde Horsens noget at revanchere for at holde til i toppen af tabellen, og fængsels-drengene var da også mødt op til kampen med et godt pumpet 10 mand stort hold. Statistikken fra deres sidste kamp vidnede om høj score og 21 point alene fra 3-points linjen. Så vi var advaret, og det skulle vise sig at holde stik…
Med kun 5 mand var taktikken oplagt at spare på krudtet og forsøge ikke at lade os drive for meget rundt dikteret af Horsens tempo, og det viste sig at fungere. I løbet af første og anden periode fulgtes de to hold pænt ad.
Men Horsens havde generelt en meget bredt trup hvor mange spillere bød sig til, og med flere spillere der scorede i omegnen af 20 points blev det svært at dæmme op for. Alene 30 point blev scoret fra 3-point linjen.
Kampens enlige dommer havde godt styr på kampen med en ”no-bull-shit-linje”, og den første tekniske fejl blev uddelt allerede efter 2 minutters spilletid. Men der var god stemning undervejs - også selvom der i alt blev uddelt 2 tekniske fejl til modstanderholdet.
Men fysikken slap op hen mod afslutningen af kampen. Jens led tilmed et psykisk knæk da det – efter 3. periode - gik op for ham at vi havde en hel periode mere at spille. Selv Casper ”Duracell” Agerbo gik ned i kadence. Men vi brugte alle vores timeouts fornuftigt hvilket gjorde at vi fik tiltrængte pusterum. Men det var så her at Silva, holdets kampvogn, steppede op og alene i 4. periode scorede 10 point. Flot indhop, og det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå når han kommer i form.
Det var positivt at vi formåede vi at blive ved med at score – men Horsens blev blot ved med at øge, og i 4. periode var vi ved at blive kørt helt og aldeles over.
Med indspark for coach Kruse (der i mellemtiden var ankommet i Vesthallen hvor han ydede psykologisk førstehjælp) blev vi enige om – i et forsøg på at forhindre Horsens i at score over 100 point - at skifte taktik. Vi valgte at dække personligt for første gang i kampen, hvilket – lidt overraskende – brød Horsens-rytmen mens vi vred de sidste kræfter ud af de trætte Bloodhound-kroppe.
Missionen lykkedes og vi begrænsede scoren til ”kun” 94 point. Men bemærk at vi trodsalt får scoret 62 som bestemt er godkendt. Selv Claus Bendig valgte at erklære det en succes og valgte at fejre det med en tiltrængt (sjælden) håndbajer efter kampen.
Bedste hilsner, Jesper (udsendt kampskribent)
