Drenge U13 (2010) - Hillerød
Kampen mod Hillerød var afgørende for vores mulighed for at ende som nr. 1 i rækken og selv om vi ikke kun spiller for resultater, men derimod for at blive bedre spillere var der alligevel anspændt stemning i truppen under kampoplægget 😊
Allerede fra kampstart viste vi – trods silende regn - Espergærdetrøjen frem og kæmpede i vanlig stil over hele banen om hver bold. Hillerød var dygtige til at spille bolden rundt og var farlige på 2 angreb og på hjørnespark, hvor de var deciderede uheldige med ikke at score. Til gengæld blev vi mere kyniske i vores presspil og kom foran 1-0 på et godt angreb og kort efter til 2-0 – en stilling som holdt til halvlegen.
Som altid brugte vi alle spillere og de mange nye kræfter der hele tiden kom ind, gjorde det svært for Hillerød at holde stand. De begyndte at spille fysisk og med lidt ufine metoder da deres organisation faldt sammen og måtte erkende at de ikke kunne matche et velspillende EIF U13 mandskab der gjorde det til 4-0 og 5-0 ved flot spil.
Hillerød fik et straffespark men skød forbi og de har et super spark på trekantssammenføjningen, som Herbert efterfølgende griber med stor ro og sikkerhed.
Kampen ender 7-0 mod rækkens nr. 4 og endnu engang må vi erkende at vores organisation består af spillere der giver alt hvad de har og følger taktikken uanset, hvilken plads på holdet man tildeles. Det kræver disciplin, mental styrke og vilje og har indtil nu givet flotte resultater fordi vi står sammen som en enhed der hjælper hinanden – hele tiden. Fidusen gik til Jakob og William.
Trænerne er meget stolte over, hvad der leveres til kamp og træning og er privilegerede over at få lov til at være med på jeres rejse.
Næste kamp er mod bundholdet Helsingør på onsdag som også skal vindes, hvis vi skal slutte som nr. 1, men mindre kan også gøre det 😊