Kamp hjemme mod AB
Endnu en kamp - endnu en sejr. Og denne gang var vi kun bagud med 0-2 inden vi kom i gang, så der er fremgang. Hvis det fortsætter på den måde, er der mulighed for at vi kommer foran fra start i den sidste kamp.
Men stærkt spil af Martin - der var rigtig farlig - og hurtig i første halvleg. Han fik også god opbakning fra de talrige tilskuere. Forsvaret stabiliserede sig - men AB var meget heldige med returerne. Det var deres stærkeste taktik - sammen med et drilsk underhåndsskud.
God indsats af Larsen, der dog sparkede redningerne lidt langt ud (til AB), og han tabet straffe konkurrencen til AB med 1 redning på 3, hvor det var tydeligt at det er længe siden vi har trænet straffekast (0 på 2)....
Ole kom godt igen efter en svingende start (for at være positiv) - med et par flotte mål i anden halvleg.
Igen en stor tak til Rasmus og Ole Sjø, der tog dommerbordet - og særligt til Felskov - der agerede sparringspartner for både træner og dommer - dejligt at se dig igen.